Vi hæmmer bekæmpelsen af organiseret kriminalitet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mens vores europæiske naboer står skulder ved skulder i kampen mod organiseret kriminalitet, terror og andre alvorlige trusler, står vi mere og mere alene herhjemme. Det er både usolidarisk og besværligt for vores politi, at vi som det eneste EU-land ikke kan drage fuld nytte af det vigtige politi- og retssamarbejde i EU.

Rigspolitiets seneste rapport om dansk politis tilknytning til Europol kaster lys over det, som vi i Radikale Venstre længe har argumenteret for: Europol er mere end blot en international platform. Det er en central spiller i vores kollektive kamp mod netop den grænseoverskridende kriminalitet.

Derfor er det uholdbart, at Danmark fungerer som et tredjeland i forhold til samarbejdet med Europol.

For selvom vi har en samarbejdsaftale med Europol, er vi langtfra helt inde i varmen. Vi har én fod i døren og én fod uden for. Vi er det eneste EU-medlemsland, der opererer på den måde, og det sætter en alvorlig begrænsning på både vores evne til både at give og modtage hjælp i forbindelse med efterforskninger.

Listen fra Rigspolitiet over problemerne bliver længere og længere. Eksempelvis må danske politimyndigheder ikke modtage hjælp fra Europol til at behandle store datasæt, som kan have væsentlig betydning for succesfulde efterforskninger.

Det er besværligt og indimellem umuligt for dansk politi at få adgang til fælles analyser i konkrete efterforskninger. Vi er ikke med i samarbejdet om at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der har fået en straffedom i en medlemsstat. Og vi har ikke adgang til den finansiering af efterforskning, som andre Europol-lande har.

Det er bare eksempler.

Og det bliver snart værre. Danmark står til at ryge ud af samarbejdet, der muliggør automatiske søgninger i hinandens dna- og fingeraftryksdatabaser. Og politiet får ikke muligheden for at tilgå, indsamle og videregive information om passagerer for at forebygge og retsforfølge terrorhandlinger.

Listen over konkrete værktøjer og samarbejder, som Danmark er udelukket fra, er alt for lang. Og Europol udvikler konstant nye værktøjer og tiltag, som vi ikke kan bruge. Vi mister information og hjælp, som kunne være tilgængelig, men som vi mangler.

Vores samarbejde med Europol har en værdi, der ikke kan undervurderes. Og dets begrænsninger hæmmer politiets arbejde i alt for høj grad. Rigspolitiet konkluderer i rapporten, at alene den manglende mulighed for at bruge søgeredskaberne indebærer en »væsentlig begrænsning af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet«.

Det står i kontrast til, at politi og retssystem har brug for de rigtige redskaber og ressourcer til at håndtere de udfordringer, vi står overfor i en verden, der bliver mere og mere globaliseret.

Den grænseoverskridende kriminalitet er et tema, der kan få store dele af Christiansborg til tasterne og mikrofonerne. Der er enighed om, at udenlandske kriminelle på dansk jord skal bekæmpes. Men der bliver stille, når det kommer til rent faktisk at tage fat om problemets rod og løse det.

Løsningen er ellers simpel. Danmark bør afskaffe retsforbeholdet og indtræde som fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde. Det vil give dansk politi mulighed for langt nemmere at efterforske de mest alvorlige former for kriminalitet, nemlig dem, der er organiseret og foregår på tværs af grænser.

Kun gennem et stærkt samarbejde med Europol kan dansk politi få de bedste muligheder for at efterforske internationale kriminelle bander og terrorister på lige fod med politimyndighederne i det øvrige EU.

Det er på tide, at vi tager vores ansvar alvorligt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og sikrer sikkerhed og retfærdighed for alle borgere. Det er på tide, vi giver dansk politi bedre arbejdsbetingelser. Det er på tide, at vi afskaffer retsforbeholdet.