Fuglede skiftede parti – men Venstre har meldt sig under Mette Frederiksens fane
Mads Fuglede har fået på puklen for partihoppieri. Men i virkeligheden er det hans gamle parti, der er hoppet længst.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg skal love for, at Mads Fugledes afgang fra Venstre til Danmarksdemokraterne har skabt forargelse i den lille kreds af tilbageblevne Venstrefolk.
Der er jo tale om faneflugt – ja, værre: et uhørt brud på partidisciplinen. I et par indlæg besudles Mads Fuglede på det værste, mens partiet Venstre besynges i poetiske vendinger uden ende på superlativerne.