Danskere, der går på arbejde og får børn, er til grin for deres egne penge
Arbejde gør faktisk ikke mennesker syge. Men der er skabt en fortælling om, at det er sådan, og at man skal skånes eller kompenseres. Det har vi ikke råd til.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Statsministeren og den socialdemokratiske elite har italesat, at der er for få hænder, og de bruges for lidt. Desuden bør kvinderne få nogle flere børn. Begge dele har de sikkert ret i, men hvordan er det gået så galt – og kan vi ændre udviklingen?
Mange føler med rette, at vi allerede nu yder mere end nok til ”velfærdssamfundet”. Havde vi ikke de 400.000 udlændinge i arbejde, bistået af 70.000 ældre folkepensionister, så var samfundet kollapset.
Engang var Socialdemokratiet et parti for folk, der gik på arbejde under mottoet ”gør din pligt og kræv din ret”. Så blev det et lønmodtagerparti uden pligter, og siden 2015 har partiet konkurreret med DF om at gøre det bedst muligt at stå uden for arbejdsmarkedet.
Der er dummebøde for overhovedet at gå på arbejde (8 pct. særskat omdøbt til ”arbejdsmarkedsbidrag”). Passive overførselsindkomster kan overstige lønnen for kassedamen og rengøringsassistenten. Skævheden forstærkes af arbejderes udgifter til transport, arbejdstøj og daginstitutioner.
Der er heller ikke tid til at bygge carporten selv, så der skal også tjenes penge til at betale tømreren plus moms. Der er skabt kreative ordninger for ikke at arbejde: seniorpension, efterløn og Arne-pension.
Der er orkesteret en vildfarelse om, at arbejde skader ved ”nedslidning”. En diagnose, der totalt savner lægeligt belæg. Borgerne lærer af fremtrædende politikere, når de markerer sig med langvarige stresssygemeldinger, når de synes, det er hårdt at arbejde. Det er en offentlig løgn, at alle gerne vil arbejde, men en privat sandhed, at langtfra alle kan se sig selv i job.
Ideologen Kaare Dybvad forklarer, at sygdom fritager for pligten til at arbejde.
Det er rigtigt for nogle, men det er en daglig kendsgerning for en læge at se de mest syge patienter komme i deres arbejdstøj. De går på arbejde ved at trodse en sygdom, fordi det giver dem en identitet, og de ikke ønsker at være nogen til last.
Vi har imidlertid 766.000 borgere mellem 18-66 år, som er på passiv offentlig forsørgelse, og 28 pct. af en fødselsårgang tilkendes førtidspension, alt for ofte i en ung alder.
Mener Kaare Dybvad i fuld alvor, at de alle er fritaget for arbejde på grund af sygdom? Blot ved at flytte 6 pct. af de 18-66-årige på passiv overførselsindkomst til et job kunne man skabe de ønskede 45.000 ekstra personer på arbejdsmarkedet. I stedet vælger politikerne igen at svinge pisken over mindretallet allerede i arbejde.
Danske familier med børn og voksne på fuldtid er hårdt pressede. Det er et stadigt stress at få afleveret og hentet børnene inden for de stadig kortere åbningstider. Helt galt er det, når man har ubekvemme arbejdstider, som er almindelig i job, hvor der mangler flest hænder: sygehuse, politi, hjemmepleje, fængsler, restauranter og militæret.
Nogle familier på offentlig forsørgelse får mange børn, men deres bidrag til arbejdsmarkedet er forudsigeligt sparsomt. At producere mange børn bør ikke være en levevej for dem, der ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet. Det er en usund løsning at give højere børnetilskud.
Ønsker man flere velfungerende børn og et holdbart velfærdssamfund til dem at vokse op i, så skal vi væk fra børnepenge. I stedet bør forældre på arbejdsmarkedet hjælpes ved at gøre daginstitutioner og skolefritidsordninger gratis for dem. Gratis børnepasning kan du heller ikke tage med til udlandet i modsætning til penge.
Åbningstiderne skal være så lange, at også forældre med ubekvemme arbejdstider kan passe deres arbejde med god samvittighed. Vælger nogle alligevel at gå på nedsat arbejdstid for egen regning, så er det deres gode ret. Børnefamiliers pressede økonomi skal lettes, ved at dummebøden på 8 pct. ”arbejdsmarkedsbidrag” skal fjernes for alle i arbejde, så alle borgere betaler den samme skat.
Giv det status og gode vilkår at passe sit arbejde. Så er vi godt på vej!