Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Kvinder skal ikke til fronten, men føde børn

Steffen RasmussenPensionist, Skovlunde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Meget retorisk spørger Torsten Schack Pedersen fra Venstre, hvorfor i al verden kvinder ikke kan være soldater. Det kan de såmænd også, men der er bare den hage ved det, hvis man tænker langsigtet (og ikke kortsigtet ligestillingsmæssigt), så bliver jeg nødt til at blive lige så retorisk og spørge, hvis kvinderne sendes til fronten, hvem skal så føde næste generation af soldater?

Må jeg lige minde om, at Ukraine selv har opgjort de sidste to års tabstal til ca. 30.000 soldater. Lad os så gøre det tankeeksperiment, at bare halvdelen skulle være kvindelige soldater, vel at mærke i den fødedygtige alder, vil der komme til at mangle 15.000 “nye soldater” på sigt. Og selvfølgelig 30.000, såfremt de havde sat to børn i verden.

Jeg medgiver gerne, at regnestykket kan virke usmageligt, men det har nu altid været sådan gennem menneskehedens historie, at lige meget hvordan man end vender og drejer det, kan manden altså ikke føde børn. Og uden børn får vi heller ingen soldater.

Så skal Danmark ikke rendes over ende på den ene eller anden måde, skal danske kvinder op i gear og føde nogle børn – og ikke sendes til fronten.

Hele diskussionen er efter min mening totalt afsporet.