Værnepligt for kvinder, nej tak: Tvang løser ikke Forsvarets udfordringer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Værnepligt til kvinder er en dårlig idé, fordi kvinder i forvejen risikerer at komme bagud på point i forhold til løn, karriere m.m., når kvinderne tager den største del af slæbet, når vi sætter børn i verden. Værneret til kvinder er en bedre idé, fordi det jo åbner for, at kvinder selv kan vælge de samme karrieremuligheder som mænd – og det er da positivt.

Når flere af Folketingets partier taler mere og mere om værneret i stedet for værnepligt, så er det nok en erkendelse af, at det der med pligt og tvang måske ikke er en tidssvarende måde at rekruttere på. I 2024 er der simpelthen grænser for, hvad især unge mennesker vil lade sig tvinge til. Det er ikke særligt motiverende at blive tvunget til alt muligt.

Værnepligt er i øvrigt heller ikke udtryk for en særlig vilje til at forsvare landet. For i så fald er der ingen ”særlig vilje” til at forsvare sig i langt de fleste Nato-lande, der jo ikke har værnepligt. Den findes kun i Norden, Grækenland og Tyrkiet.

Men det helt afgørende argument er jo, at tvang og pligt ikke løser Forsvarets hovedudfordring: Forsvaret kan ikke fastholde sine medarbejdere – slet ikke kvinderne. De senere år er det faktisk lykkedes at rekruttere værnepligtige ad frivillighedens vej, og kvinderne udgør ovenikøbet en større og større del. Men alt for få ønsker at blive efter endt værnepligt eller værneret.

Jeg er ikke ekspert på forsvarsområdet. Men som jeg hører det, har Forsvaret alt for tit mødt de unge værnepligtige og også professionelle soldater med forhold, som er helt ude i skoven. Fugtige barakker, hvor det blæser ind, brusere, der ikke virker, uniformer, støvler og udstyr, der ikke passer – især ikke til kvinder – og i mange tilfælde dårlig ledelse, der tolererer krænkende adfærd, sexisme og sexchikane. Er det så så mærkeligt, at Forsvaret har svært ved at fastholde medarbejdere?

Nej. Det er udtryk for de unges udmærkede dømmekraft.

Der er jo ikke nogen fornuftige mennesker, der vil finde sig i at blive dårligt behandlet – heller ikke for fædrelandets skyld. Det er dybest set et ledelsesproblem. Og det forsvinder ikke ved, at Forsvaret får mulighed for at tvinge flere i trøjen.

Og det forsvinder ikke ved at gøre tvang og dårlige forhold til et lige så stort problem for de unge kvinder, som det er for de unge mænd. Og ligestilling er det i hvert fald ikke – det er uligestilling.

Og det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg hører argumentet om, at der er brug for flere kvinder, der vil ofre sig og bekæmpe den sexistiske og krænkende adfærd indefra, så det senere kan blive tåleligt for andre at være kvinde i Forsvaret. Det er jo helt væk.

I værste fald kommer mere tvang og en længere værnepligt for både mænd og kvinder til at forsinke, at Forsvaret udvikler sig til en attraktiv arbejdsplads med spændende udfordringer og udviklingsmuligheder, et krænkelsesfrit arbejdsmiljø med ordentligt udstyr og anstændige lokaler og faciliteter, der passer til begge køn.

En meget stor del af de arbejdsopgaver, der skal løses i Forsvaret, handler ikke om at slå ihjel – det er støttefunktioner, som også findes i det civile liv – f.eks. administration, logistik, transport, kommunikation og ledelse.

Hvis Forsvaret gerne vil knytte flere unge til sig, fordi Forsvaret måske skal bruge dem til at føre krig en dag, så kan Forsvaret jo tilbyde gode uddannelser og gode job, som de unge siden kan bruge i det civile liv.