Endnu en ungdomsuddannelse løser ikke erhvervsuddannelsernes udfordringer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

FH’s næstformand, Nanna Højlund, og Reformkommissionens formand, Nina Smith, skriver i Jyllands-Posten den 1. marts, at der mangler et ungdomsuddannelsestilbud til gruppen af unge, som ikke ved, hvilken uddannelsesvej de vil gå. Selvom Reformkommissionens tidligere forslag om en ny hpx-ungdomsuddannelse ikke nævnes direkte, må man forstå, at denne eller noget tilsvarende er løsningen på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

DA, Danske Skoleelever, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation er enige i, at der er behov for mere varieret og virkelighedsnær undervisning i folkeskolen, og at skoleeleverne skal have bedre forudsætninger for at vælge videre uddannelse. Vi deler også Reformkommissionens ambition om, at flere skal have blik for de gode muligheder i en erhvervsuddannelse.

Men nye knopskydninger i junglen af uddannelsestilbud efter folkeskolen er ikke den rigtige løsning. Vi har f.eks. allerede hhx, htx, stx, hf, eud, eux og efterskolerne, så der er tilbud nok at vælge mellem.

Det er helt rigtigt, at der er behov for at styrke de faglige og sociale miljøer på erhvervsuddannelserne, så de bliver mere attraktive for de unge. Derfor er det også glædeligt, at regeringen nu investerer i erhvervsuddannelserne og anerkender, at de eksisterende tilbud skal forbedres. For det er her, vi skal bruge kræfterne – ikke på at eksperimentere med nye tilbud.

I stedet for at lave et nyt uddannelsestilbud for de unge på gymnasierne, der faktisk overvejede en erhvervsuddannelse, så skal vi se på, hvad der gjorde, at de valgte erhvervsuddannelsen fra – og hvad der skulle til for, at de havde valgt den til.

Unge, der kommer direkte fra folkeskolen, er ofte meget motiverede for en erhvervsuddannelse, når de starter, og de er den gruppe, der har det laveste frafald. Unge på erhvervsuddannelserne har højere trivsel og er mere motiverede end deres jævnaldrende på gymnasiet. Den motivation skal vi understøtte og have respekt for. Vi skal ikke gøre vejen hen til erhvervsuddannelserne længere og dermed mindre attraktiv at vælge.

I stedet skal vi forbedre kvaliteten og de sociale rammer. Erhvervsskolerne har de unge elever i et på grundforløb 1 og 2. Det er lige så lang tid som et efterskoleophold, så det bør være muligt for erhvervsskolerne at skabe attraktive ungemiljøer. Det sker ikke i tilstrækkelig grad i dag.

Samtidig adresserer forslaget om en ny ungdomsuddannelse ikke, at faldet i tilgangen og det høje frafald på erhvervsuddannelserne er drevet af de 18-24-årige, mens søgningen fra folkeskolen har været stabil over en lang årrække. Samtidig er der langt flere studenter, der ikke kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet. Det er bekymrende, og det er heller ikke noget, som forslaget om en ny ungdomsuddannelse adresserer.

Mange unge træffer allerede deres uddannelsesvalg i 8. klasse, og for mange af dem, der er i tvivl, bliver gymnasiet ofte valget. Vi skal derfor sætte tidligere ind med en mere varieret undervisning i folkeskolen. Derudover er der brug for klar oplysning om mulighederne i en erhvervsuddannelse og en styrket vejledningsindsats, så alle elever bliver klædt på til at træffe det bedst mulige uddannelsesvalg.

I stedet for at eksperimentere med en ny ungdomsuddannelse, der hviler på tvivlsomme antagelser om unges valg og risikerer at føre til færre faglærte, skal vi skabe mere praksisnær undervisning og en styrket vejledning i folkeskolen, der viser de mange muligheder. Samtidig skal vi styrke de faglige og sociale miljøer på erhvervsuddannelserne og have fokus på de 18-24-årige, som i stigende grad fravælger erhvervsuddannelserne. Der er ikke råd til at spille hasard med de unges fremtid.