Rektor: Regeringen overser de kunstneriske uddannelser uden for København

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På Det Jyske Kunstakademi smilede vi med det ene øje og græd med det andet, da regeringen sidste efterår præsenterede sit forslag til finansloven for 2024.

Vi smilede med det ene øje, da finanslovsforslaget lagde op til at tilføre en række kunstneriske uddannelser 26,8 mio. kr. over de kommende fire år. Regeringen anerkendte hermed, at der er behov for at styrke de kunstneriske uddannelser. Men vi græd med det andet øje, da regeringen overså de kunstneriske uddannelser uden for København. Hele 23 mio. kr. af 26,8 mio. kr. tilfaldt kunstneriske uddannelser i hovedstaden, hvilket svarer til mere end 90 pct. af de afsatte midler.

Det strider ikke blot mod regeringsgrundlagets ambition om at styrke kulturen i hele landet, men også mod kulturministerens udtalelser om at skabe større sammenhæng mellem den statslige og kommunale støtte. Noget tyder dog på, at regeringen har fået øjnene op for de kunstneriske uddannelser uden for hovedstaden. I den efterfølgende filmaftale valgte man nemlig at støtte Super8 i Aarhus og 18Frames på Fyn.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen ønsker »et Danmark i geografisk balance« og »at styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder«. I den kulturpolitiske redegørelse fremgår det desuden, at regeringen vil kigge på, om »der er geografiske forskelle i fordeling af kulturkroner«.

Regeringen ser dog ud til at have glemt netop denne målsætning, da midlerne til de kunstneriske uddannelser blev fordelt. Mens Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi modtager henholdsvis 1,0 og 1,4 mio. kr. i statsstøtte, så får Det Kongelige Danske Kunstakademi hele 47,9 mio. kr. årligt.

Det er værd at nævne, at Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi optog henholdsvis 11 og 12 nye studerende på grunduddannelsen i år, mens Det Kongelige Danske Kunstakademi optog 25 studerende. Den store forskel i statsstøtte kan således ikke forklares ud fra antallet af studerende. Med tanke på regeringens målsætning om at skabe bedre geografisk balance skulle man derfor tro, at Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi ville blive prioriteret. Det er dog ikke tilfældet. Tværtimod.

På regeringens finanslovsudspil var der således ingen nye bevillinger til kunstakademierne i Aarhus og Odense. Derimod tilføres Det Kongelige Danske Kunstakademi i København yderligere 1,0 mio. kr. årligt fra 2027.

Det Kongelige Danske Kunstakademis statsstøtte bliver dermed hævet med et beløb, der svarer til hele Det Jyske Kunstakademis statsstøtte. Og mens de statslige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet løbende får reguleret deres bevillinger, så har staten mere eller mindre glemt Det Jyske Kunstakademi, hvis statsstøtte ikke er reguleret siden 2009. Det betyder, at værdien af det årlige driftstilskud er blevet udhulet med 280.000 kr. Staten har med andre ord udfaset sit engagement i Det Jyske Kunstakademi over de seneste 15 år.

Det er vigtigt med et stærkt kunstakademi i København, og det er derfor positivt, at regeringen vil styrke Det Kongelige Danske Kunstakademi. Men hvis regeringen vil indfri sine ambitioner om at styrke kulturen i hele landet og skabe et Danmark i bedre balance, burde kunstakademierne uden for hovedstaden også løftes. Som minimum burde kulturministeren sikre, at statsstøtten blev reguleret for de seneste 15 års inflation og dermed hævet med 280.000 kr. årligt.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i forbindelse med den forestående museumsreform fokus på forholdet mellem statens og kommunernes økonomiske engagement i kulturinstitutioner.

I dag er der store forskelle på tværs af landet. Nogle steder har kommunerne overladt ansvaret til staten, mens staten andre steder har overladt ansvaret til kommunerne. Kulturministeren har påpeget, at han »ikke vil kaste millioner efter et museum, hvis den kommune, hvor museet bor i, ikke også vil«, og at han vil undersøge, om der er kommuner, hvor »staten skal løfte sit engagement«.

Kigger vi på landets tre kunstakademier, er der igen store forskelle. Mens Aarhus Kommune og Odense Kommune støtter med henholdsvis 3,4 og 1,7 mio. kr. årligt, bidrager Københavns Kommune med 0 kr. Staten har med andre ord overladt ansvaret for at uddanne kunstnere uden for hovedstaden til Aarhus Kommune og Odense Kommune, mens Københavns Kommune ikke har påtaget sig et økonomisk medansvar.

Aarhus Kommune har øget sit engagement fra 2,4 mio. kr. til 3,2 mio. kr. årligt gældende fra 2022, hvilket skyldes, at Det Jyske Kunstakademi flytter ind i nye bygninger i 2025, som også indeholder en kunsthal, som akademiet skal drive. Det Jyske Kunstakademi får hermed en tilsvarende konstruktion som Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, som også driver Kunsthal Charlottenborg.

Det er positivt, at kulturministeren er opmærksom på at skabe større sammenhæng mellem den kommunale og statslige støtte blandt de kulturinstitutioner, der formidler kunsten. Men regeringen bør have samme opmærksomhed på de kunstneriske uddannelser, som uddanner de kunstnere, der skaber den. Hvis kulturministeren vil gøre alvor af sin egen politik, bør staten derfor modsvare den kommunale støtte fra Aarhus Kommune og tilføre 2,4 mio. kr. årligt.

Der har i mange år været et bredt politisk ønske om at få flere kunstnere til at bosætte sig uden for København. Og med rimelig grund. Ifølge rapporten ”Billedkunstens økonomiske rum” (2018) er 58 pct. af alle billedkunstnere bosat i København, og dette tal stiger til 84 pct., hvis man fokuserer på billedkunstnere uddannet fra et af de tre danske akademier. Samtidig viser tal fra Statens Kunstfond, at 70 pct. af ansøgerne til Legatudvalget for Billedkunst i 2021 var bosat i København.

Hvis kulturministeren skal lykkes med at styrke billedkunsten uden for hovedstaden, er det derfor ikke nok med en ny museumsreform.

Kulturministeren må også se på, hvordan man skaber stærke kunstneriske miljøer i resten af landet, og det begynder med kunstakademierne i Aarhus og Odense. Hvis man ønsker en stærk kunstscene, kræver det, at vi ser på hele den kunstneriske fødekæde.

Der er derfor mange grunde til, at regeringen burde styrke kunstakademierne uden for København.

For det første vil det bidrage til at styrke kulturen i hele landet og skabe et Danmark i bedre balance. For det andet vil det være en anerkendelse af Aarhus og Odenses kommunale engagement og dermed understøtte kulturministerens ambition om at tilskynde til kommunale investeringer. Og for det tredje vil det betyde, at flere billedkunstnere bosætter sig uden for hovedstaden og dermed understøtte ambitionen om at skabe stærke kunstneriske miljøer andre steder end i København.

Folketingets politikere, der er valgt uden for København, bør minde regeringen om dens egne målsætninger.