Kritisk er ikke det samme som negativt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I søndagens udgave af ”Presselogen” på TV2 News var Søren Pape Poulsens bortgang, biskop Henrik Stubkjærs ord ved bisættelsen om eftertanke hos pressen og pressens eventuelle rolle for generelt at være for hårde ved politikerne det brandvarme emne.

Helt som forventet afviste de tilstedeværende pressefolk, at pressen generelt går for hårdt til politikerne, og igen – som så ofte før – understregede en af de tilstedeværende, at »pressen jo er den fjerde statsmagt« med ret – ja, nærmest pligt – til at grave i en politikers privatliv, især når vedkommende stiller op som statsministerkandidat.

”Vi skal forholde os kritisk til magthaverne”, er mantraet.

Men hvor der for de øvrige tre statsmagter er opstillet stramme regler og forordninger – f.eks. ve den minister, der bevidst eller ubevidst fortæller en usandhed – er det værste, der kan ske for den fjerde, at de i Pressenævnet bliver pålagt at bringe en berigtigelse.

At den fjerde statsmagt i alles interesse agerer som vagthund, er fint. Men dele af pressen har udskiftet ”forholde sig kritisk til” med ”forholde sig negativt til”, og den holdning har ikke kun Søren Pape Poulsen, men mange andre politikere været udsat for.

Biskop Stubkjærs opfordring til pressen kan vi kun håbe på giver anledning til eftertanke. I modsat fald vil kun være de ekstremt hårdhudede, der tør stille op til et politisk hverv. Antallet af politikere med stresssygemeldinger tyder på, at vi er på vej.