Synes I, at demente er en byrde? Så skulle I måske skifte job
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 8. marts kunne man i JP finde et indlæg med overskriften ”Demens er en enorm byrde for samfundet” forfattet af social- og sundhedshjælper Kristian Axel Hjorth og tilsynsmedarbejder Jes Bier. Altså to personer, som tilsyneladende arbejder med demente borgere. Længere nede i teksten står: »Det store tabu, der skal brydes, er at turde italesætte, at demens er en helt enorm byrde for samfundet.«
Mennesker, uanset om de er demente, ældre eller på anden vis har hjælp behov, kan aldrig blive en byrde. Der kan være tale om udfordringer, der skal løses, men ikke en byrde. At gøre nogle til en byrde er at nedgøre de mennesker, der omtales.
Hvis det er forfatternes holdning, burde de overveje et jobskifte – inden de selv bliver en byrde.