Bemærkninger var jo ironiske. Men det fattede medierne ikke
Der er godt nok ikke megen forståelse for, at en frisk bemærkning ikke er sagt i dyb alvor.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Noget af det, danskerne elsker, er sarkasme og ironi. Måske lige bortset fra medieverdenen.
Således er Jyllands-Posten og flere andre medier meget fortørnet over nogle udtalelser fra Bæredygtigt Landbrugs seneste generalforsamling. De bramfrie udtalelser på mødet har ligefrem medført en uoprettelig skade på Bæredygtigt Landbrugs renommé efter Jyllands-Postens opfattelse.
Imidlertid har Effektivt Landbrug spurgt den forulempede professor Michael Svarer om hans oplevelse. »Jeg føler mig hverken truet eller krænket«, og at joken var helt inde for skiven. Professorens ubehag ved mødet var mere, at han blev konfronteret med, hvorfor afgrøders CO2-optag ikke medregnes i CO2-regnestykket.
En problemstilling, Jyllands-Posten sammen med andre danske mediehuse på det groveste har svigtet at afklare. Så længe lovgivningen konflikter med naturlovene – her fotosyntesens grundlæggende rolle for livet på vores planet – kan det kun gå galt.
Vi mangler i den grad videnskabsjournalister. Hvilket også Dansk Journalistforbund indrømmede for nogle år siden på det årlige Folkemøde på Bornholm. Den eneste videnskabsjournalist, jeg kan komme i tanke om, der samtidig aftvinger lidt respekt, er Lone Frank.
Lederen i Effektivt Landbrug afsluttede med følgende opsang: »Kære kollegaer i mediebranchen. Der er ikke fugls føde på den storm, I har blæst op omkring Holger Iversen, Bæredygtigt Landbrug eller landbruget generelt […] Desværre er der ikke den store tradition for, at man i mediebranchen evner at erkende egne fejl. Muligvis heller ikke her, hvor man åbenlyst forsøger at opfinde en trussel på Michael Svarers vegne. En trussel, Svarer altså pure afviser at have været udsat for. Og hvis der er ét sted, den her sag bør give stof til eftertanke, er det hos flere store medier. Mon der for en gangs skyld er selverkendelse nok i branchen til at se indad?«