Landbruget får ufortjente tæsk med folks fordomme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er over årene opstået en folkestemning om landbruget i Danmark, som lyder noget i retning af, at erhvervet sviner og ødelægger miljøet og nogle gange er på kanten af at være dyremishandlere – og sidst, men ikke mindst, så er landbruget på ”støtten”, som gør, at erhvervet er uden betydning for Danmarks bnp.

Det image er landbrugets største fjende i øjeblikket og har udviklet sig til ren bashing. Der er ingen folkelig forståelse for, at en CO₂-afgift på landbruget i vid udstrækning er en afgift på biologiske processer, især for kvægbruget.

I slutningen af 1800-tallet skabtes andelsbevægelsen som et produkt af konverteringen fra kornproduktion til vægten på animalsk produktion med en kæmpe eksport af bacon og smør til følge.

Den epoke synes nu at være slut, selvom Danmark med mere end en halvering af antallet af malkekøer de seneste 50 år har formået at fastholde omfanget af mælkeproduktionen med langt færre køer og dermed reduceret udledning af CO₂ – det er altså ikke kvægbruget, der i den periode og frem til nu har bidraget til ubalancen. Og ikke for at retfærdiggøre udledningen, men det opleves som et overgreb, især når det skaber ulige konkurrenceforhold til øvrige EU-landes produktionsbetingelser.

Landbruget er oppe imod fordomme og holdninger, og de er som bekendt svære at overvinde. Situationen kan godt opleves som at rette smed for bager.

Netop derfor føler mange landmænd, at folkedomstolen vil være bestemmende for CO₂-afgiften og ikke objektive parametre. Nu kan der kun appelleres til, at den ”grønne trepart” udviser mod og mandshjerte og ikke lader sig rive med af folkestemningen.