Dansk landbrug skal udvikles uden traktor-demokrati

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det gør indtryk på mig, når jeg ser landmænd fra flere EU-lande bruge deres traktorer til at protestere mod de økonomiske vilkår og mod krav om at skulle reducere CO₂-aftryk. Det oplevede jeg så sent som i sidste uge, da jeg besøgte i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Rundtom i byen kunne man stadig se sporene fra voldsomme demonstrationer og afbrændte dæk.

Som dansker glæder jeg mig over, at vi herhjemme samarbejder med landbruget på en langt mere konstruktiv måde. Men det sagt, så bliver de kommende forhandlinger om dansk landbrugs reduktion af CO₂ ikke nemme.

Det er for mig helt afgørende, at vi vedtager en omlægning af landbruget, som styrker dansk landbrug og dets konkurrenceevne. At vi producerer fødevarer, der er så ”grønne”, som dyrenes biologi, ændret foder og anden ny teknologi tillader. At vi gør det på en måde, hvor den enkelte landmand kan se sig selv i omstillingen. Den enkelte landmand – og erhvervet – skal have tid til at håndtere ændringerne.

Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. For vi skal alle være med til at reducere Danmarks CO₂-aftryk – også landbruget. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det med respekt for landmændene og uden ”traktordemokrati”. Det Konservative Folkeparti er med i brede politiske aftaler, det var vi også i 2021 og i 2022, om at reducere Danmarks samlede CO₂-afttryk: Vi aftalte at reducere landbrugets aftryk med 55-65 pct. frem mod 2030. Vi kommer selvfølgelig også til at være med i de kommende forhandlinger.

Der er heldigvis politisk opbakning om de overordnede mål: Vi skal udvikle dansk landbrug, ikke afvikle det. Vi skal omstille landbruget til at være mere klima- og miljøvenligt. Vi skal reducere udledningen af drivhusgasser, og vi skal genskabe et godt vandmiljø.

Jeg håber inderligt, at der i praksis også viser sig opbakning til, at fremtidens landbrug skal hænge sammen økonomisk: Der skal være økonomi for den enkelte landmand, og dansk landbrug skal blive ved med at være et stærkt erhverv. Et stærkt landbrug med gode arbejdspladser er med til at sikre balance mellem land og by. Dermed også sagt, at dansk landbrug skal blive ved med at være konkurrencedygtigt i EU og i resten af verden.

De politiske forhandlinger skal altså sikre, at Danmark går foran andre EU-lande. Alt det skal vi gøre, uden at landbrugsproduktion bliver flyttet til f.eks. Polen – det, vi kalder ”CO₂-lækage’” til andre lande. Det må ikke ske, for det vil ganske enkelt være et politisk selvmål, der undergraver hele formålet med vores omlægning.

Samtidig skal vi have landmændenes pressede økonomi for øje. Landmænd kan ikke ”bare” omstille sig til grønt og bæredygtigt, fordi det er rigtigt. Landmænd har investeret i deres jorder, i maskiner og bygninger. Prisen på landbrugsjord er høj. Mange landmænd har dyre lån, og næste generation står over for en uretfærdig arveafgift på gårdens værdi.

Jeg er imponeret over, at danske landmænd producerer mælkeprodukter og især svinekød – så meget, at dansk landbrug leverer mad til 15-16 mio. mennesker. Vi skal være stolte over, at vi i 2023 eksporterede fødevarer af høj kvalitet for næsten 200 mia. kr.

Jeg håber derfor, at de politiske forhandlinger vil føre til klimavenlige løsninger, der samtidig giver landmænd langsigtede, trygge rammer. Jeg håber, at vi alle i 2030 kan sige: ”Tak til dig, landmand. Godt gået.”