Nej, Kurt Klaudi Klausen, vi udviser ansvarlighed, ikke aldersdiskrimination

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I nærværende spalter udtrykte professor Kurt Klaudi Klausen sin utilfredshed med de afslag, han har fået på sine ansøgninger til Carlsbergfondet. Han føler sig til grin, skriver han. Afslag er aldrig sjove, og det er de færreste forskere, der i jagten på eksterne forskningsmidler ikke har oplevet skuffelser. Heller ikke undertegnede. Som forsker vover man pelsen, man tror på sit projekt, og man gør sig umage og bruger tid og tankekraft på at formulere en god ansøgning.

Men kvalificerede ansøgninger ændrer ikke på størrelsen af nåleøjet til de eksterne forskningsmidler. Selv om de forskningsstøttende privatfonde tegner sig for knap halvdelen af landets forskningsfinansiering, så er midlerne begrænsede, og konkurrencen stor. Det gør sig også gældende for de frie midler, som Carlsbergfondet slår op i åben konkurrence. Den brede støtte til fri grundforskning er Carlsbergfondets enemærke i den private fondsverden. Vi er ikke som mange andre fonde missionsdrevne, men bevilger bottom-up til projekter baseret på forskernes egne idéer. Fordi vi er overbeviste om, at de bedste og mest relevante forskningsidéer kommer fra forskerne selv. Af samme årsag er Carlsbergfondet attraktiv for forskere at søge. Sidste år modtog Carlsbergfondet 1.265 ansøgninger fra dygtige forskere, hvoraf under 30 pct. blev honoreret med bevillinger.

Klausen anklager imidlertid Carlsbergfondet for aldersdiskrimination, hvilket tåler lidt genmæle. Vel er der oftest knyttet forskellige anciennitetsgrænser til vores forskellige såkaldte virkemidler. Det gælder også det virkemiddel, Klausen har søgt. Det er målrettet forskere fra fem år efter fastansættelse som lektor til 20 år efter fastansættelse, fordi det typisk er på dette tidspunkt i karrieren, hvor det er allersværest at få tid til fordybelse og opsamling på bedrevet forskning. Umiddelbart synes det svært at finde belæg for, at denne relativ brede anciennitetsgrænse i sig selv skulle være dokumentation for blind aldersskræk i Carlsbergfondet. Især når man kigger nærmere på vores øvrige opslag.

For som det fremgår af sammensætningen af vores virkemidler, støtter Carlsbergfondet forskere på alle karrieretrin i dansk forskning, fra postdoc til professorer. Det er en bevidst strategi fra vores side. Udover at støtte de bedste forskningsprojekter arbejder vi også på at understøtte et bæredygtigt forskningssystem. Ligesom vi støtter bredt inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, må vores støtte således heller ikke skævvride, når det gælder balancen på karrierestigen.

Når vi også (men ikke kun!) har målrettet en række virkemidler til yngre forskere og dem imellem, er det ud fra erkendelsen af, at netop forskningssystemets bæredygtighed kun kan opretholdes gennem et løbende og smidigt generationsskifte i dansk forskning. Det er ikke aldersdiskrimination, men almindelig ansvarlighed.