Kære magtfulde kvinder: I svigter mændene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Denne uge bød på et opsigtsvækkende opråb fra DSU’s formand (eller forkvinde?) Kathrine Jensen om, at rød blok har svigtet de unge danske mænd. Selv Enhedslistens Rosa Lund gav hende delvist ret. Problemet er, at mange danske mænd nu vil stemme på blå blok. Om Kathrine Jensens bekymring kommer ud fra et strategisk, matematisk mandatsynspunkt eller en ægte bekymring om danske mænds mentale tilstand, skal være usagt.

I flere år har jeg som psykiater mødt mange danske mænd, der føler sig overflødiggjort. Som praktiserende psykiater får man statistik fra regionen over kønsfordelingen af ens patienter, og min viser, at jeg i forhold til andre psykiatere har signifikant flere mandlige end kvindelige patienter. Årsagen hertil kender jeg ikke.

Efter MeToo-bevægelsen har jeg oplevet en stigende frustration over at være mand. Hvad må man sige, og hvad må man gøre. Medierne har leveret talrige historier om mænd, der ofte uden nogen rettergang er blevet hængt ud. Flere mandlige ledere siger i al fortrolighed, at de forsøger at undgå at ansætte kvinder pga. risiko for MeToo-sager.

Flere jurister har påpeget, at MeToo-sager efterhånden har fået samme status som forbrydelsen drab: nemlig at der ikke eksisterer nogen forældelsesfrist.

Problemet med denne strategi er blot, at mænd ikke er dumme.

Jeg møder mange mænd, som oplever sig overflødiggjort, hvis du ikke har en hypet uddannelse, ligner Christiano Ronaldo eller har penge. Nyhed til danske kvinder: Kun få mænd lever op til disse kriterier. Er du over 30 år, ser vi en voksende population af single mænd, som føler sig svigtet af samfundet. Ingen vil date dem, og de læser konstant om kvinder, der føler sig krænket.

Er du håndværker, ufaglært eller arbejdsløs, er du ingenting i mange kvinders øjne. En mandlig patient sagde engang til mig: »Det er jo snart forbudt i Danmark at være mand!« Sidste år var historien om, hvorvidt mandlige håndværkere kan have en kalender med nøgne kvinder hængende i omklædningsrummet, stor. Hvis jeg var kvinde på en sådan arbejdsplads, ville jeg i stedet for at klage hænge en kalender op med nøgne mænd. Og tro mig: Mændene ville sige: ”Hold kæft, hun kommer sku’ ind i kampen!” Husk, at Danmark var det første land, der frigav porno, og nøgenhed er (endnu!) ikke kriminelt.

Nogle mænd kan bruge et wakeupcall om, hvordan man kan tillade at opføre sig i 2024. Men samtidig har venstrefløjens ensidige fokusering på feministiske temaer en bagside. Det er ikke ”gratis” at tage mænd for givet.

Derfor tiltrækker blå blok mange mænd, der føler sig marginaliseret. Den eneste kvindelige partileder i blå blok, Inger Støjberg, har flere gange med rette problematiseret mænds placering i samfundet.

I regeringen er ingen i tvivl om, at Mette Frederiksen og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, bestemmer alt det væsentlige; altså kvindelig topstyring. Alex Vanopslagh har om nogen forstået at fremstå troværdig over for unge mænd, men også over for de mange kvinder, der gudskelov godt kan se, at hetzen mod mænd savner dimensioner.

Kære magtfulde kvinder i rød blok: I har overset 50 pct. af befolkningen, og det er forklaringen på, at mange danske mænd nu søger til blå blok. Blå blok er ikke fjendelig mod mindretal. Søren Pape er åben homoseksuel, og flere blå partier har medlemmer af anden etnisk herkomst. Så rød blok kan ikke smide minoritetskortet.

Det skønne ved mænd og kvinder er, at vi er forskellige. Vi tænker forskelligt, vi taler forskelligt, og vores seksualitet er forskellig. Det er det fantastiske ved at være menneske. Hvis man vil ensrette alle, ender vi med en sødsuppe uden smag og karakter.

Rosa Lund og co.: I har taget grueligt fejl. Rød bloks største udfordring er, hvis de overflødiggjorte mænd med en lille mave og lille bankkonto rejser sig fra sofaen og siger: Nok er nok!