Vi drikker mere ansvarligt, men i sundhedsparnasset er de stadig sure

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For to år siden viste rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021”, at andelen af danskere, der drikker flere end 10 genstande om ugen, var faldet betydeligt. Faldet var størst blandt de 16-24-årige mænd.

Man skulle tro, at dokumentationen af en mere ansvarlig dansk alkoholkultur, især blandt de unge mænd, ville blive modtaget med glæde hos alle os, der bekymrer sig om overforbrug af alkohol.

Men rapporten blev dengang mødt med skepsis af en lang række sundhedsorganisationer. Rapporten var nok misvisende, fordi dens data var indsamlet under corona-nedlukningen, lød det fra organisationerne – bl.a. i et debatindlæg i Politiken. Endda på trods af at konklusionerne blot fortsatte tendenserne fra tidligere års Sundhedsprofiler, som også viste et tydeligt fald i overforbrug og ”binge-drinking” (fem eller flere genstande ved samme lejlighed ugentligt).

For nylig udkom så en midtvejsrapport frem mod ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025”. Den stadfæster de positive tal fra forrige år. Og det begejstrer vel omsider sundhedsparnasset? Nej, nu er konklusionen sørme, at alkoholforbruget er det samme som for to år siden, og at det er alt for højt.

Tillad mig lige et par hovedkonklusioner fra den nye rapport:

På 13 år er andelen af danskere, der drikker mere end 10 genstande om ugen, dalet fra 24,6 til 15,9 pct.

Faldet er mest markant i den yngste aldersgruppe. Der er næsten sket en halvering i antallet af 16-24-årige, der har forbrug på over 10 genstande ugentligt.

Forekomsten af ”binge-drinking” blandt de unge mænd er på 10 år faldet fra 30,4 til 18,9 pct.

Her er der da virkelig grund til at give de unge mænd et gevaldigt skulderklap for deres markant mere ansvarlige alkoholkultur. Det er svært ikke at få den tanke, at de gode sundhedsfolk er sure, fordi udviklingen giver dem dårligere og dårligere vilkår for deres løftede pegefingre og forbudsdagsorden over for unge mennesker.

Jeg synes, der er grund til at lytte til forskerne fra Statens Institut for Folkesundhed, som har udarbejdet midtvejsrapporten. De er i fuld gang med at kortlægge, hvorfor de unge har fået et mere respektfuldt forhold til alkohol. På den måde får vi værdifulde værktøjer til at skubbe på den positive udvikling.

Hvis sundhedsindustrien også vil begynde at forholde sig til virkeligheden, kan vi bedre hjælpe hinanden med de udfordringer, som rapporten desværre også peger på. I takt med unge kvinders mistrivsel er deres drikkekultur forværret de seneste to år efter et helt årti med en positiv udvikling. Det skal vi som samfund tage alvorligt og handle på.