Private firmaer og penge prioriteres over mennesker og natur i Østerild

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en pressemeddelelse fra den 1. februar i år skriver Kristian Jensen, direktør i Green Power Denmark, om beslutningen om at udvide Det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild – og jeg kommenterer i kursiv:

»Beslutningen kommer efter en grundig screeningsproces, som har taget flere år. Undervejs er områder i hele Danmark blevet undersøgt, og hovedparten er valgt fra af hensyn til lokale forhold, manglende infrastruktur, forsvarets interesser – eller fordi området ikke er anvendeligt for vindmølleindustrien.«

Det er svært at vide, hvad der er anvendeligt for industrien. Kravene ændres hele tiden, så de tilsyneladende kan få dem til at passe i Østerild. Kravet var, at møllerne skulle stå nord-syd. Hov, der var vist en kirke, så vi drejer vi rækken. Kravet var mindst seks-otte pladser. I Østerild udvider man med tre nye pladser. Østerild var udelukket tidligere, for der var ikke plads, men da disse møller ingen steder kunne stå, ændrer man kriterierne hele tiden, så Østerild kommer i spil.

»Der er fortsat to mulige områder tilbage – et område ved Skærbæk tæt på dæmningen til Rømø og et område, som ligger nord for det nuværende testcenter i Østerild. Forligskredsen har for nuværende besluttet kun at sætte gang i en miljøundersøgelse og habitatvurdering i Østerild.«

Godt for Ballum, skidt for Thy. Men vent bare – intet er sikkert. Det åbne land er ikke fredet, når vindmøllebranchen med hjælp fra godtroende politikere flænser det danske landskab.

»Østerild er et godt valg. Der er de rigtige vindforhold, og der er fornuftig adgang til en havn, så vinger, tårne og naceller, som er ”huset” på toppen af møllen, kan komme til og fra testcentret uden store gener for lokalbefolkningen. Samtidig er der allerede i dag et besøgscenter, og vindmølleproducenterne kender området,« siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Hvad ved Kristian Jensen i sin ophøjethed om gener for lokalbefolkningen? Han bor her jo ikke, men var da kortvarigt ansat på Hanstholm Havn. Vi har gener 24/7.

»Vindmølleteknologien har været igennem en fantastisk udvikling de seneste 50 år. For blot 20 år siden var en moderne vindmølle ca. 100 meter høj. I dag er de største møller på markedet omkring 300 meter høje til øverste vingespids, og de producerer på en time nok strøm til at dække tre-fire husstandes årlige forbrug. Men udviklingen går hele tiden i retning af større og mere effektive vindmøller. På klimakonferencen COP28 i december besluttede landene at tredoble produktionen af vedvarende energi inden 2030. Det vil kræve enormt mange vindmøller på både havet og land. Og de møller skal naturligvis være så effektive og driftssikre som muligt,« siger Kristian Jensen.

»Konkurrencen fra udenlandske virksomheder er stigende, og der er ingen tvivl om, at teknologiudviklingen fortsætter. Derfor er der behov for de bedste testmuligheder i Danmark, hvor vindmølleindustrien kan teste møller på op til 450 meter. I Danmark har vi både udvikling, test og produktion af vindmøller. De tre ting er lige så afhængige af hinanden som benene på en trebenet skammel. Hvis man fjerner det ene ben, vælter skamlen.«

Måske spænder I ben for jer selv i stedet. Hvor længe tror I, at I kan opføre jer som imperialister over for en landbefolkning, som bliver truet mere og mere at disse møller (eller solcelleparker). Flere steder i udlandet er disse overgreb i den grønne omstillings navn efterhånden kendt med det engelske begreb ”gren grabbing”.

»Vi har alle muligheder for fortsat at være verdens førende producent af vindmøller. Men det kræver, at vi har de rigtige testfaciliteter, så der også i fremtiden er gode forhold til at udvikle og teste vindmøller,« siger Kristian Jensen.

Når man kan producere i udlandet, kan man vel også teste der?

»Verdensledende testfaciliteter af prototypevindmøller vil påvirke lokalområdet. Men Kristian Jensen minder om, at det nuværende testcenter i Østerild har været en stor gevinst for både miljøet og den lokale økonomi.«

Nu har han da fuldstændig tabt småkagedåsen. Der er ingen lokalpolitikere, jeg har talt med, der ser en økonomisk gevinst. Tværtimod beskæftiger arbejdet på testcenter ikke mange lokale. Lige nu er ca. 200 menneskers boliger i risiko for ekspropriation. Færre huse medfører færre mennesker og i sidste ende et forarmet lokalsamfund.

»Fugle og andet dyreliv trives langt bedre i dag, end det gjorde i den plantage, der lå i området, før vindmøllerne kom. Medarbejdere og aktiviteter på testcentret – og de mange turister, som kommer forbi – skaber liv og omsætning i og omkring Østerild by.«

En plantage erstattet af industrianlæg kaldes naturgenopretning. Det er så få, der har et fuldtidsjob i centret eller på grund af det. Gæster og turister kommer i busser, kigger og kører igen. Det er ikke folk, der bliver i området. Og de få, der gør, er ligegyldige i forhold til dem, der tvinges fra hus og hjem.

»Det går altid ud over nogen, når man bygger store anlæg. Der vil være borgere omkring Østerild, som skal forlade deres huse, fordi de bor for tæt på de kommende vindmøller. Det kan være en stor belastning for den enkelte, men økonomisk vil de blive kompenseret,« siger Kristian Jensen.

Politik er prioritering. Her prioriteres private firmaer og penge højere end mennesker og natur. Det moralske kompas er åbenbart indstillet til en periode fra før årtusindskiftet. Den tankegang er forældet. Den økonomiske kompensation er latterlig lille. Folk, der vælger at bosætte sig her, ønsker ikke at modtage bestikkelse i stedet for et godt liv på landet.

»For de nærmeste naboer, der bor helt tæt på testcentrene, er der en testcenterbonus, som forligskredsen foreslår at øge.«

Beløbet er øget. Minder lidt om europæernes fordrivelse af indianerne på prærien med glasperler og ildvand.

»Folketinget har i dag vedtaget at ændre testcenterloven, så der i særlige tilfælde kan dispenseres for støj- og afstandskrav. Den vil betyde, at nogle naboer kan blive boende i huse, som ellers står til at blive eksproprieret, hvis de selv ønsker det, og hvis de opfylder kravene for dispensation. Lovændringen er fremsat på efterspørgsel fra lokalområdet omkring Fjaltring ved Høvsøre Testcenter.«

Man kan ikke sige til folk, at hvis de vil have penge, så skal de give afkald på deres lovsikrede rettigheder. Trist, at en industri vil være bekendt at stå for den her type menneskeforagt, som vi er blevet vidne til den sidste måneds tid. Disse møller hører ikke hjemme på landjorden i Danmark, i hvert fald ikke på Vestkysten. Det har for store konsekvenser for mennesker og natur.