Voksne er mobile pattebørn – og dårlige forbilleder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Luk mobilen, ellers hører vi ikke efter« – skriver JP i lederen 6/2, og deri kan man jo kun være enig. Altså hvis man som jeg (71 år) er opvokset i generation mobilfri og kun mere eller mindre nødtvunget i dag har tilegnet mig dette på mange måder nutidige uvæsen. Men er der måske noget at sige til, at børn og unge har svært ved at være til stede, når de voksne ikke selv holder sig tilbage?

Lad mig blot nævne to eksempler. Folketinget: at se politikerne sidde på deres taburetter i folketingssalen under diverse debatter med snuden nede i mobilen, mens personen fra talerstolen åbenbart kun står og taler for sig selv. Gyseligt!

Programmet “News & Co”: Især en velkendt og højt estimeret tidligere politiker, altid placeret ude på højrefløjen (set fra min stue), har ofte så travlt med sin mobil, også når de andre gæster taler, at det er tåkrummende dårlig opførsel og mangel på respekt over for såvel seere som tv-værter og paneldeltagere.

Med andre ord: Skal de unge lære at sondre i “mobilhelvedet”, må det først og fremmest være et ufravigeligt krav, at vi voksne selv foregår som gode eksempler. Og ikke som voksne pattebørn, der sidder og leder efter narresutten i alle andres påsyn.