Fri mig fra robotter og troldehære

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De er overalt. De forvitrer sociale relationer mellem mennesker, skaber fordomme, had og misforståelser i en verden, der er svær nok at forstå i forvejen.

På internettet sendes troldehære afsted. Ved hjælp af kunstig intelligens spreder de fake news, desinformation og usandheder om politiske modstandere. Robotter imiterer kendte personer, så vi tror, de bander, svovler og sviner deres omgivelser til, selv om de aldrig har drømt om at gøre nogen af delene. Kendisser udstyres med kunstigt skabte digitale kroppe, der kaster sig ud i seksuelle udskejelser som underholdning for den undrende offentlighed. Alt sammen skabt af den kunstige intelligens, der for øjeblikket er dyret i åbenbaringen, hvad enten man taler med politikere, forskere eller bekymrede borgere. Kunstig intelligens er dansk for Artificial Intelligence eller bare AI, som fænomenet efterhånden ofte bare kaldes.

Løgn lanceres som sandhed. Fakta mistænkeliggøres og udsættes for konspirationsteorier. Robotterne kommer! De invaderer os i en grad, så vi snart ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert.

Da jeg for nylig var i USA, blev jeg en morgen mødt med et infernalsk, smertefuldt skrig fra en kvinde midt på gaden i San Francisco. En førerløs, robotstyret bil havde kørt hende over. Kvindens skrig blev ved og ved, for den førerløse bil blev holdende oven på hende. Det gjorde den, lige til nogle servicefolk fik bugseret bilen væk. Det var forfærdeligt at være vidne til.

Førerløse biler er ellers populære i USA for øjeblikket. Nogle mennesker forbereder deres møder på bagsædet, mens robotten finder frem til bestemmelsesstedet. Andre tager en slapper eller får måske ligefrem en middagslur, mens bilen selv finder vej fra det ene møde til det andet. Det er meget udmærket, men førerløse biler, der styres af gps og kunstig intelligens, er ikke forberedt på overraskelser, uheld og andre uregelmæssigheder.

Førerløse biler er virkelig fede, indtil det går galt.

Hele verden forholder sig til nogle nøgenbilleder af popikonet Taylor Swift. Billederne ser naturlige, realistiske og vist også pikante ud. Vi tror, vi ser en nøgen Taylor Swift, lige indtil vi får at vide, at billederne er skabt ved hjælp af kunstig intelligens af kroppe hentet fra et pornografisk univers og digitalt sammenføjet med Swifts ansigt, så det – hopla! – ser helt naturligt ud. På den måde kan alle og enhver blive hængt ud som pornomodel og udsat for digital krænkelse.

Hvad stiller vi op over for den slags overgreb?

Sky TV fortæller om et videoklip, hvor den britiske Labour-leder, Keir Starmer, skælder, smælder og udskælder sine nærmeste medarbejdere. Videoen bliver set af mere end en million mennesker, inden det afsløres, at det slet ikke er Starmer, men en digital robot, der siger de grovheder, vi tror kommer ud af Labour-lederens mund.

Hvor mange af de millioner af mennesker, der har set videoen, ved også, at den er snyd, og at Starmer slet ikke har sagt de sjofelheder, han tilskrives? Hvilke konsekvenser får det, hvis den slags metoder også benyttes i en valgkamp til det nationale parlament?

I forbindelse med de to seneste amerikanske præsidentvalg har der været forlydender om, at russiske trolde og robotter blandede sig i valgkampen i USA. Vil den kunstige intelligens undergrave demokratiet, som vi kender det?

I 2024 er der valg i USA, England, Indien og til Europa-Parlamentet. Hvordan undgår vi, at robotter og trolde spreder desinformation, fake news og decideret løgne om kandidaterne?

Har nyhedsmedierne et beredskab, der tager højde for mediemanipulation skabt med avanceret kunstig intelligens? Næppe. Det eneste, vi ved, er, at kunstig intelligens opererer enormt hurtigt og dukker op, hvor vi mindst venter det. Så der er god grund til at holde øje med internettrolde og robotter ved de kommende valghandlinger.

Langt ude i Redwood-skovene i det nordlige Californien boede vi, kun omgivet af bjørne i den vilde natur. Vi var så langt ude, at både telefonnettet og det almindelige internet havde givet op. Herude kunne kun et dyrt abonnement på det Elon Musk-ejede, satellitbaserede Starlink-internet sætte os i forbindelse med omverdenen.

Da Rusland invaderede Ukraine, forærede Musk først Starlink til Ukraine, men senere slukkede han angiveligt igen forbindelsen for at forhindre et ukrainsk angreb på den russiske flåde.

På Twitter fik den daværende præsident Donald Trump lukket sin konto, fordi han brugte den til at sprede usandheder med. Da Musk overtog Twitter og døbte det sociale medie X, fik Trump kontoen tilbage i ytringsfrihedens navn.

Vi lever i en verden, hvor lunefulde milliardærer kan slukke og tænde for de globale digitale infrastrukturer efter forgodtbefindende.

Er det betryggende? Nej, vi kommer ikke uden om at se nærmere på ejerforholdene – og overveje regulering – på de digitale motorveje, hvis ikke verden skal styres af lunefulde tossehoveder og kloge robotter.

Militært er det sidste nye avancerede droner, der selv kan finde hen til deres mål ved hjælp af kunstig intelligens.

FBI’s chef, Christopher Wray, advarede for nylig Kongressen om, at kinesiske hackere var trængt ind i amerikansk infrastruktur og kunne udløse kaos i den virkelige verden, når eller hvis kineserne fandt tiden inde til angreb.

Krig og fred er ikke, hvad det har været. I den digitale kunstigt intelligente verden handler det nok så meget om varierende grader af konflikt. Dronesværme og wi-fi-systemer, der sikrer lynhurtig dataindsamling og overvågning fra slagmarken, skaber nye muligheder i krig. Og udviklingen går stærkt.

I et interview med Politiken erkendte den danske forsvarschef for nylig, at de vestlige forsvar er blevet afhængige af store techfirmaer. »På it-siden er den kommercielle private sektor 10-15 år forud for Forsvaret,« sagde forsvarschef Flemming Lentfer ved den lejlighed.

Mere jordnært kan man frygte, at robotter vil erstatte mennesker på arbejdsmarkedet. Selv om det ofte lyder, at du ikke bliver erstattet af en robot, men af en kollega, der har bedre forstand på robotter, end du har, så er slutresultatet dog det samme for den fyrede kollega.

OECH er da også bekymret over, om kunstig intelligens vil skabe ulighed i form arbejdsløshed for mange. Valutafonden frygter, at ny arbejdsløshed vil følges med øget ulighed mellem rige og fattige lande.

Jeg benægter ikke, at man i sundhedssektoren har glæde af kunstig intelligens. Her kan AI f.eks. spotte kræftceller på et tidligere stadie, end lægerne kan. Tilsvarende landvindinger meldes fra undervisning og andre sektorer.

Men jeg tillader mig at være skeptisk. At foretrække mennesker frem for robotter. Vi tabte 20 år i dumsmart begejstring over internettet, før vi indså, at der var brug for at regulere techgiganterne og tvinge dem til samfundsansvar.

Hvis vi gentager den form for åndelig sløvhed, når det kommer til kunstig intelligens, risikerer vi at ende i et ragnarok, der i dag bedst kendes fra dårlige science fiction-film.