Europa har brug for flere globale venner. Ikke færre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det har været ærgerligt at åbne de store europæiske og danske aviser i de seneste par uger. Her har man nemlig kunnet læse, at den franske præsident Macron er ved at bukke under for presset fra franske bønder.

De forsøger med alle midler blandt andet at bremse EU’s handelsaftale med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. De franske bønder har bogstaveligt talt kørt traktorerne gennem gaderne i flere store byer og vendt de retoriske kanoner mod både Élyséepalæet og Europa-Parlamentet i kampen for blandt andet mere protektionisme, så de kan undgå konkurrencen fra Sydamerika.

Når franske bønder forsøger at kaste en god handelsaftale under traktoren, så står de ikke alene. Rundtomkring i andre EU-lande kan man også spore nervøsitet – og nogle politikere frygter reaktionen fra det yderste højre, hvis Europa åbner handlen mere op. Men Europa har brug for flere, ikke færre, gode venner i verden. Gode handelsaftaler som den med Mercosur-landene kan være med til at trække i den rigtige retning. Både når det gælder klima, sikkerhed og arbejdspladser.

Selvom en handelsaftale risikerer at irritere protektionister i hele Europa, er der mange gode grunde til, at vores EU-politikere bakker op om, at vi knytter stærkere bånd til det sydamerikanske kontinent. Frem mod valget til Europa-Parlamentet om fire måneder er det derfor vigtigt, at Europa knytter sig tættere til vores gode globale venner. For hvis der er én ting, de aktuelle globale konflikter viser os, er det nemlig, at Europa har brug for flere venner – ikke færre – på den internationale scene.

En EU-Mercosur-handelsaftale vil styrke danske og europæiske industriarbejdspladser. Uanset om det gælder vindmøller, medicin eller grøn teknologi, så har Danmark og Europa mange gode varer at sende til Sydamerika. Og selvom nogle franske bønder frygter, at landene i Sydamerika til gengæld kan sende flere kvalitetsfødevarer til Europa, så er det samlede regnestykke nu ganske godt. En handelsaftale vil dække 750 mio. mennesker og omkring en femtedel af den globale økonomi. Og det er ikke det eneste, for udover at skabe nye arbejdspladser kan aftalen også være med til at forpligte landene i Sydamerika på for eksempel bedre arbejdstagerrettigheder.

Samtidig forpligter en handelsaftale begge parter til at tackle den helt nødvendige grønne omstilling – uanset om vi taler klima eller miljø. Det vil blive nemmere og billigere at sende vindmøller og grøn energiteknologi til Sydamerika. Samtidig kan vi forpligte landene i Sydamerika på Parisaftalen og på at forhindre handel med truede planter og truede dyr. Her skal man overveje, hvad effekten bliver, hvis Europa lukker døren til Sydamerika. Tror vi på, at landene i Sydamerika pludselig vil blive grønnere, hvis bare Europa vender ryggen til dem og dropper at handle med dem? Eller tror vi på, at en handelsaftale netop kan være med til at trække dem i den rigtige retning?

I en tid, hvor global geopolitik er kompleks, bliver sikkerhed også et nøgleord for Europa. Derfor er det afgørende for EU at bygge bro til pålidelige partnere. Europas industri er i den grad afhængig af kritiske råstoffer, som man blandt andet udvinder i Sydamerika. For eksempel grafit, litium og nikkel fra Brasilien og Argentina. Hvis der er nogen, der vil gnide sig i hænderne over, at Europa lukker døren til gode samarbejdspartnere i Sydamerika, så er det de stormagter, Europa konkurrerer med på den globale scene. Kina spiller allerede i dag en stor rolle i Sydamerika og vil glæde sig over fortsat at være dem med taktstokken.

Vil vi gøre noget for europæiske arbejdspladser, klimaet og vores fælles sikkerhed, så er en handelsaftale altså vejen frem. Det kan de franske bønder vel ikke være uenige i?