Skal man nu også være så forarget over Diez?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I sandhed må man sige, at Kathrine Diez har bragt næring til klummeskribenternes glødende penne. Og tak for det. Folk, der har ordet i deres magt (og på skrift), har jo til alle tider været værd at lytte til. Her tænker jeg særligt på JP’s Marie Høgh og Niels Lillelund. Altid en fornøjelse.

Men er det ikke at gøre lidt for meget ud af de historier med den kvindelige svindlerske? Læs Diez. At bryste sig med de såkaldte “lånte fjer” er jo en ældgammel litterær disciplin – ikke alene forbeholdt de såkaldte “lærde”, men så sandelig også brugt inden for musikken, kunstens og videnskabens verden. Eksemplerne er mange. Men glemt er de bestemt ikke.

Derfor er jeg nu ikke helt så forarget som andre. Gammel vin på nye flasker, kunne man også sige. Og mon ikke Niels Lillelund er enig? Det er jo ikke altid, at etiketten med sølv- og guldbogstaver svarer til indholdet. Vel?