Lykken venter ikke for alle bag en åben dør

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Selvom alt for mange unge knækker nakken i mødet med de faglige krav i gymnasiet, bliver det stadig i brede kredse udråbt som den rene ondskab at hæve adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Men gør vi i virkeligheden ikke mange unge en bjørnetjeneste ved at lade dem starte på et gymnasium, hvor de med stor sandsynlighed får det svært og ikke de store muligheder bagefter, hvis de klarer sig igennem? Det mener vi, og derfor mener vi også, at adgangskravet skal hæves.

De gymnasiale uddannelser er på mange måder en succeshistorie. Gymnasiet leverer en faglig attraktiv ramme med stærke sociale ungdomsmiljøer, som er særdeles tiltrækkende for mange unge. Relativt få elever falder fra, og de unge får mulighed for at modnes personligt og fagligt i et miljø langt fra arbejdsmarkedet. At tre af fire unge nu søger mod gymnasiet efter grundskolen, fortæller hele historien om gymnasiets succes.

Men der er også en bagside til succeshistorien. For mødet med de faglige krav i gymnasiet er ikke en ubetinget god oplevelse for de unge, der har svagere boglige forudsætninger. Frafaldet blandt denne elevgruppe er også markant højere end for andre elever.

For en relativt stor del af de elever, som gennemfører gymnasiet, bliver det imidlertid også en blindgyde – en tendens, der er blevet forstærket gennem de senere år.

Med den markante stigning i optaget til gymnasierne over de seneste mange år risikerer flere unge således faglige nederlag med tilhørende risiko for ikke at komme videre i uddannelse efter gymnasiet og dermed ende i gruppen af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er ikke til gavn for de unge, der oplever nederlag i mødet med krav, de ikke kan imødekomme, og som tallene viser risikerer at miste deres fodfæste i uddannelsessystemet. Det er heller ikke til gavn for samfundet, som har brug for kvalificerede medarbejdere.

I Landssammenslutningen af handelsskoleelever og Dansk Erhverv er vi enige om, at adgangskravet til handelsgymnasiet (hhx) skal hæves fra et karaktergennemsnit på 5 til 6 og uden de nuværende dispensationsmuligheder for elever med lavere karaktergennemsnit fra grundskolen. Vi mener ikke, at der skal være differentierede adgangskrav mellem de treårige gymnasiale uddannelser, og derfor bør det samme naturligvis også gælde for det almene gymnasium (stx) og teknisk gymnasium (htx).

Med et adgangskrav på 6 vil 9 pct. af de nuværende elever på gymnasierne ifølge tal fra Danske Gymnasier ikke kunne blive optaget direkte efter grundskolen. Det er naturligvis vigtigt, at de elever, som ikke lever op til kravene efter grundskolen, har mulighed for at løfte sig fagligt og blive klar til gymnasiet. En mere målrettet brug af 10. klasse til fagligt løft er i den henseende nærliggende ligesom en stærk forberedende grunduddannelse (fgu) kan være løftestang for denne gruppe elever. Sådan er det også i dag, hvis man ikke lever op til de nuværende adgangskrav til gymnasiet eller erhvervsskolen.

Med et øget adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser rejser der sig naturligt et spørgsmål om adgangskravene til f.eks. hf og eux. Det har blandt andet længe været et ønske fra flere i og omkring erhvervsuddannelserne, at adgangskravene til eux i højere grad skal afspejle de faglige krav i uddannelsen. Det bør naturligvis indgå i de samlede overvejelser, om der også skal ske et løft på disse områder, så det samlet set hænger sammen.

I stedet for at betragte adgangskrav som en dårlig ting bør vi i højere grad se det som et ærligt og tydeligt signal om de faglige krav og forventninger, der venter bag gymnasiets i dag så attraktive porte. Vi gør nemlig ikke de unge en tjeneste ved at sende dem ind i forudsigelige nederlag. Det gør vi derimod ved at ruste dem til uddannelserne, inden de starter på dem.