Hvad med Høfde 42?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Pudsigt at se, hvordan forargelsen er vendt mod Torben Østergaard-Nielsen i Nordic Waste-sagen. Hvor var forargelsen mod Aarhus Universitet, der i årtier tjente på ejerskabet af Cheminova, der ikke har renset Høfde 42 op for gift? Ikke at det ene retfærdiggør det andet, men begge steder er regningen efterladt til borgerne, mens ejerne er gået med udbyttet.