Vi er ved at rive forældreskabet totalt i stumper og stykker

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Det er jo bare en mavefornemmelse,« sagde en journalist i radioen og henviste derefter løst citeret til, at »der vist ikke er rigtig viden, som bakker det op«. Det er godt med viden og data, når man f.eks. skal udvikle medicin eller vil designe klimateknologi. Så skal mavefornemmelser helst ikke fylde.

Emnet var dog noget helt andet: Hvornår skal et lille barn begynder i institution? Her havde en mor skrevet ind, at hun for sit barns vedkommende mente, det ville være godt at starte, når barnet havde sprog og kunne sige til og fra.

Den tragiske baggrund for debatten er, at børn ned til seks måneder sendes væk fra mor og far, fordi far ikke har mulighed for at holde barsel. Staten har så bestemt, at den ved bedst: Hvis ikke far holder barsel, så er institutioner åbenbart bedre end mor!

Det er grotesk! Jeg har slet ikke ord for, hvor forarget jeg blev. Moderskab er følelser. Det er en relation.

Her har jeg lyst til at råbe og skrive i versaler for resten af indlægget for at sømme fast i alles bevidsthed, at forældre skal lytte til mavefornemmelsen. Vi kender vores børn. Vi elsker dem.

Vi behøver ikke “rigtig viden” baseret på gennemsnit for at vide, hvad der er det rigtige for netop vores lille barn, vores familie.

En anden mor ringede ind og beskrev sig selv som »primær omsorgsperson« i argumentet for at ville holde længere barsel med sit nyfødte barn. Hun forsøger at tale “videnssproget” for at retfærdiggøre sin urnaturlige kærlighed og tilknytning til sit eget barn. Siden hvornår er “mor” eller “far” ikke længere den allervigtigste, fornemmeste eksperttitel i ens eget barn?

Vi er ved som samfund totalt at rive forældreskabet i stykker. Vi tager al selvværd ud af forældre, når deres kærlighed reduceres til mavefornemmelser, som må vige for forskningens statistiske behov.

Derfor har jeg lyst til at råbe fra hustagene til alle andre nye forældre: Du er nok! Din mavefornemmelse er rigtig. Det er dit barn, som du elsker. At være mor eller far er en relation, det er ikke et kursus eller funktion, du skal opnå. Du er mor. Nok.

Mens samfundet bombarderer nye forældre med viden, apps, råd og et grundlæggende budskab om, at vi ikke må mærke efter, at vi skal hente lidt i luk og i det hele taget ikke føle noget som helst, så skriger vores børn på netop vores følelser i maven og i hjertet.

Så kære “mor”: Din mavefornemmelse kommer af kærlighed til netop dit barn: Lyt til den som den fornemmeste ekspert i hele verden. For det er du!

Du bestemmer, hvornår dit barn skal passes ude. Du burde bestemme fordelingen af din barsel, og du er den eneste, som kan give dit barn den ægte kærlighed, som ingen rapport i verden kan give.