Jyllands-Posten skal absolut ikke undskylde
Ordet ”undskyld” misforstås og misbruges, senest når JP afkræves en undskyldning for noget, der er skrevet for længe siden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvis jeg har gjort noget, jeg fortryder, beder jeg modparten om at undskylde mig: ”Undskyld!” Denne anråbelse betyder: Vil du tilgive min brøde? (På kristensprog: Forlad min skyld!). Men Tue Magnussen mener i kronikken 21/1, at ”Jyllands-Posten bør undskylde sin historie”, in casu avisens ledere for mange år siden.
Jeg er hverken troende kristen eller kommunist. Det skurrer i mine øren at skulle høre disse evigt gentagne efterrationaliseringer. Sandheden er jo, at DKP var et halehæng til Stalins sovjetkommunisme og blindt fulgte hans ordrer. Med Molotov-Ribbentrop-pagten 23/8 1939 delte Hitler og Stalin Østeuropa: Stalin fik frit spil til at erobre, hvad han kunne af Finland, Estland, Letland, Polen, Rumænien og Bessarabien (Moldavien). Og det gjorde han med påfølgende deportation af hundredtusindvis af dissidenter til Sibirien. Spørg bare familien Rachlin.
Alt dette blev bifaldet af DKP. Først da Hitler i juni 1941 svigtede pagten og rykkede videre mod øst, begyndte de danske kommunisters modstand mod nazismen. Efter 1945 beholdt Stalin det hele plus mere til med DKP’s fortsatte accept.
Tue Magnussen citerer Morten Thing og Claus Bryld. Førstnævntes far var kommunist, sidstnævntes nazist; det skal ikke lægges dem til last. Hvorfor skal Jyllands-Posten så nu undskylde tidligere tiders JP-redaktører?
Tue Magnussen sammenkæder dette med JP’s bebudede ”modernisering”, som han hilser velkommen. Det gør jeg ikke: JP skrev 9/1 og 10/1 i helsidesannoncer: »Behovet for en genrejsning er akut.« Det vidste jeg ikke.
»Derfor vil JP være Danmarks internationale avis.« Det har jeg ikke mærket noget til. Der er ikke kommet mere internationalt stof. JP’s hyppige skift af chefredaktør uden rimelig forklaring og derpå »en helt ny strategi« bidrager ikke til forståelsen.
Jeg er svoren tilhænger af papiraviser. Jeg orker ikke digitale aviser: Jeg kan ikke koncentrere mig om skærmens ord i samme grad, som jeg kan om papirets. Og jeg kan ikke skrive noter i marginen eller fremhæve betydningsfulde sentenser. Eller gemme avisen til moden eftertanke.
Jeg har måttet konstatere, at avisen er blevet voldsomt meget tyndere i de seneste måneder. Samtidig med at JP/Politikens Hus har overskud. Kunne overskuddet ikke bruges på at lave en bedre avis? Så nu overvejer jeg alvorligt, om jeg bare skal droppe JP. Jeg kan jo abonnere på Ritzau, som JP selv gør rigelig brug af.