Jyllands-Posten skylder en mindeplade

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var et glædeligt tegn på redaktionel åbenhed, da Jyllands-Posten bragte min kronik ”Jyllands-Posten bør undskylde sin historie” og endog sagde »tak for at kaste kritisk lys« over fortiden, som man noget ahistorisk skrev ikke er til at ændre.

Kronikken handler om nogle af de mange mørke kapitler i avisens historie: sympatien for fascismen i Mussolinis Italien, i opbakning til antisemitismen ifm. Krystalnatten i Hitler-Tyskland, støtte til kommunistloven i Danmark i 1941 og opbakning til apartheid-styret i Sydafrika efter Sharpeville-massakren.

Derimod var det ledsagende svar fra den ny chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, præget af, hvad man populært kalder ”udenomssnak”.

Der blev ikke givet en undskyldning for bl.a. opbakningen til apartheid i Sydafrika. Nok fordømmer hun antisemitisme, men min opfordring til at give en undskyldning for bl.a. avisens støtte til kommunistloven i 1941 forbliver ligeledes ufortalt.

I stedet hedder det bombastisk: »Jyllands-Posten står på den rigtige side af historien nu.«

Det bør man vise mere aktivt og tydeligt. Det kan ske f.eks. ved, at JP støtter opsætning af en mindeplade på Christiansborg for at sikre, at man ikke glemmer det mørke kapitel omkring Kommunistloven, hvor 150 kommunister endte i kz-lejr sammen med de jøder, der ikke undslap til Sverige.

Læserne har til gode at se, om man fremover vil leve op til det ansvar.