Men han har jo ikke noget på …
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Asger Harlungs interessante betragtninger i JP 19/1 over adjektivets én- og flertalsformer i forbindelse med den nye konges valgsprog inddrager han til slut H.C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder” fra 1837 og skriver: »Drengen fra ”Kejserens nye klæder” bliver muligvis ikke populær, men kejseren har rent faktisk ikke tøj på.« H.C. Andersen derimod skriver: »Men han har jo ikke noget på, sagde et lille barn.« Men altså ikke nødvendigvis en lille dreng.