Kongens valgsprog er dårligt dansk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I onsdags faldt nyhedsmedier – og boghandlere – i svime over en ny bog ”af kongen”.

Det er så noget af en tilsnigelse. Men hvor mange har for alvor bemærket eller kommenteret, at bogen »er fortalt til og skrevet af den kendte forfatter Jens Andersen«?

Med andre ord, at kongen ikke selv har skrevet en bog, men i ønsket om at lave en tilkaldte en forfatter.

Den skal da nok sælge til royalister, men man behøver ikke at være det modsatte, ”anti-royalist”, for at tænke, at det at skrive en bog ved egen hjælp tilsyneladende er over kongens formåen.

Lidt værre er omtalerne af, hvordan kongen forsøger at adressere fremført kritik af, at Gud ikke er nævnt i den nye konges valgsprog. Søforklaringen – at »Gud« er »indeholdt« i ordet »forbundne« – er og bliver en søforklaring. Gud er ikke nævnt. Sådan er det bare.

Det betyder muligvis lige så lidt, hvorvidt kongens valgsprog indeholder ordet ”Gud”, som det gør, at kongen de facto ikke er regent, da han intet bestemmer. Men faktum er, at ordet ”Gud” ikke er nævnt. Det kan man så enten stå ved – eller forsøge at feje væk med søforklaringer. Ved at vælge det sidste placerer man sig i dårligt selskab – f.eks. med SVM-regeringen, der heller ikke leverer andet.

Men allerværst – uanset hvordan man ser på kongehuset i øvrigt – så er kongens valgsprog dårligt dansk: »Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark« starter med et tillægsord i flertalsform, og kongen forklarer da også til sin ghostwriter, at det er det danske folk i fællesskab, der tænkes på; som et ”vi”, der er ”forbundne”.

Næste ord, »forpligtet«, er så bøjet i ental. Skulle valgsproget handle om et fællesskab, et ”vi” i betydningen ”det danske folk” eller kongen selv i pluralis majestætis, så skulle ord nummer to være ”forpligtede”. ”Vi” er ”forpligtede”. Ikke ”forpligtet”.

Valgsproget bærer præg af de sørgeligt mange, som ikke kan finde ud af at bøje tillægsord korrekt efter ental eller flertal. Som skriver ”nybagt boller” i stedet for ”nybagte boller”.

Enten taler et motto om et ”vi”, eller også taler det om den enkelte person. Enten skulle det være ”Forbundet, forpligtet, for kongeriget Danmark” i ental, eller også skulle det være ”Forbundne, forpligtede, for kongeriget Danmark” i flertal. Når bøjningsformen skifter fra flertal til ental i samme sætning, så er kongens valgsprog dårligt dansk, slet og ret.

Det er ikke en uskyldig fejl, som ikke betyder det store i sammenhæng. Det er ikke bare en bøjningsfejl i et tilbud i Nettos tilbudsavis. Det er selve kongens valgsprog, det motto, som skal være samlende og tegnende, som der er bøjningsfejl i.

Drengen fra ”Kejserens nye klæder” bliver muligvis ikke populær. Men kejseren har rent faktisk ikke tøj på. Og den nye konges valgsprog er formuleret af en, som angiveligt ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt til at kunne formulere et godt valgsprog på korrekt dansk. Gad vide, om det bliver rettet – eller om det er under kongens værdighed at indrømme (endnu) en fodfejl.