Regeringens konfliktsky håndtering af FE-sagen har været ussel hele vejen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ussel og fej er den, der ifølge den store danske ordbog i farlige, konfliktfyldte eller ubehagelige situationer opfører sig foragteligt, frygtsom eller konfliktsky.

Det er lige præcis de ord, der karakteriserer regeringens håndtering af FE-skandalen.

Senest med meldingen om, at undersøgelseskommissionen først skal være færdig med sin undersøgelse i foråret 2026. En tanke værd, at det er lige præcis der, at et eventuelt ministeransvar er forældet.

Og når man samtidig ser kommissoriets udformning, er det næsten en frifindelse i sig selv, da kommissionen skal »undersøge, om der i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget usaglige hensyn«.

En undersøgelse, der udelukkende skal koncentrere sig om hovedpersonerne i sagen, Lars Findsen og Claus Hjort. Man springer let og pinligt over de andre ofre og anholdte i sagen – en højt betroet medarbejder i PET, der helt berettiget forsøgte at forhindre et eventuel justitsmord i Samsam-sagen ved at lække informationer til medierne.

Han har nødtvunget forladt tjenesten og er blevet bud på et apotek. En 60-årig kvinde, hvor sigtelsen af statsadvokaten er afgjort som grundløs, er i dag diagnosticeret med ptsd, og alle har været udsat for de mest indgribende foranstaltninger i privatlivets fred som telefon- og rumaflytninger, gps-tracking og skygninger.

Alle er mærket på livstid som mulige landsforrædere, og Lars Findsen endog som potentiel cykeltyv og seksuelt suspekt, oplysninger lækket moralsk forkasteligt, hvis ikke ulovligt, af chefen i PET til udvalgte politikere.

Og slutresultatet kender vi nu, nemlig at justitsministeren og anklagemyndigheden, trods Højesterets anbefalinger om, hvorledes sagen kunne køres med delvis åbne døre, svagt – ja, igen: fejt – frafaldt tiltalen for landsforræderi i en sag, der nok mere var så tynd, at den ikke kunne bære en domfældelse, men det blæser systemet på, da selve statsministeren udtalte, at »derfor kan jeg selvfølgelig også afvise, at der skulle være taget nogen form for usaglige hensyn, herunder politisk indblanding« og placerede dermed et eventuelt ansvar nedad mod Rigsadvokaten og chefen for PET.

Det er helt utænkeligt ifølge flere særdeles indsigtsfulde personer med tidligere chef i Justitsministeriet Michael Lunn i spidsen, at regeringens sikkerhedsudvalg ikke har behandlet sagen. Han har i en voldsom kritik af regeringen udtalt, at den står for »en næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger«.

En kritik, der blev fulgt op af andre departementschefer og af professor emerita Eva Smith – og ikke mindst modigt af professor i strafferet ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen og mig selv intensivt på baggrund af den erfaring, jeg har efter ni år som chefkriminalinspektør i PET med et indgående kendskab til kommandoveje og beslutningsprocesserne i PET.

Vi er nu indirekte af justitsministeren betegnet som samfundsskadelige konspirationsteoretikere, Jeg selv af chefredaktøren for Zetland endog som den »vildeste« af slagsen. Ak ja, det bedste forsvar er et angreb.

Jeg skrev engang: »Det er mit forfængelige håb, at der snart kommer lys over sagen. Den er på alle måder uværdig for et retssamfund. Men desværre må jeg konstatere, at systemet har lukket sig om sig selv i en sådan grad, at det minder om CIA’s metode fra 1970’erne, »Plausible deniability«, der blev brugt for at dække efterretningstjenesten mod afsløringer. Den plausible benægtelse vil utvivlsomt blive brugt af alle de udfarende aktører i tragedien her, så ingen kan bevise deres andel i en rædselsfuldt dårlig håndteret sag, der på alle måder har skadet Danmark mere, end den har gavnet.«

Det håb har jeg ikke længere, men jeg ved, hvor jeg vil placere skamstøtten, et monument, man rejser til advarsel, vanære og foragt.