Jo, det var et tronskifte. Men det var også kronen på et livsværk
Rørende tronskifte viste både dronningens styrke og den nye konges kvalitet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det var ikke en kroning, vi danskere overværede i søndags. Og så dog alligevel. For da dronning Margrethe med et »Gud bevare kongen!« tydelig rørt forlod Statsrådet, så kronede hun sit livsværk.
Mon ikke det bidrog til vor pligtbevidste dronnings bevægelse i øjeblikket?
Ved tronbestigelsen i 1972, tynget af sorg over kong Frederiks død, var byrden så stor, at dronningen påkaldte sig både Guds hjælp og folkets kærlighed. Sidstnævnte fik hun i rigt mål, for det ligger i danskernes natur at støtte dem, der har behov for hjælp. Vort samfund bygger på den indstilling.
Samme støtteberedvillighed strømmede vor nye kong Frederik i møde fra Christiansborg Slotsplads. Med blanke øjne kvitterede han for kærligheden, så vi alle følte os forbundne med ham på denne helt særlige dag i kongerigets lange historie.
En konge skal ikke være perfekt og formfuldendt, men han skal være forbundet med sit land og sit folk. Det er kong Frederik i overmål, og derfor kan dronning Margrethe med sindsro trække sig. Opgaven fuldført, livsværket kronet.
Det er nok en tåre værd.