Faldende fødselstal – vi sagde det jo!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kender læseren historien om manden, der fik den gode idé, at han ville lære sin hest at holde op med at drikke? Ved at forhindre, at den kunne komme til drikketruget? Med megen tålmodighed var planen ved at lykkes – men så døde hesten desværre. Den er et biologisk væsen, og vi er ikke herrer over dens behov.

Der er også historien om et samfund, der havde fået den idé, at mænd og kvinder i princippet er ens, at de kan det samme og skal det samme. Enhver forskel i mænds og kvinders position i samfundet blev opfattet som udslag af uretfærdighed. Derfor: ud med alle kønsbestemte normer. Det skete med feminismens gennembrud i de vestlige samfund fra omkring 1968 og frem.

I løbet af 1970’erne faldt fødselstallene så. Hidtil havde de ligget omkring eller over 2,1 børn per kvinde – det tal, der skal nås, hvis befolkningen skal reproducere sig selv, og som ikke er nået siden.

På det seneste er fødselstallene faldet markant, og i hele Europa er den indfødte befolkning i fare for at uddø, hvis tendensen fortsætter. Så den historie tegner lidt ligesom med hesten: Det er lige ved at lykkes at skabe et fuldstændig ligestillet samfund, men så uddør befolkningen uheldigvis.

Igennem en årrække har fødselstallene i de nordiske lande ligget højere end i landene i Syd- og Østeuropa. I Danmark og Finland var der stærke feministiske bevægelser i 1970’erne, og i takt dermed faldt fødselstallene. Det skete ikke helt i samme grad i Sverige og Norge. I Sverige var der derimod et stærkt opsving for feminismen i 1990’erne, og i samme årti faldt fødselstallene voldsomt. Mønstrene antyder en sammenhæng mellem stærk feminisme og lave fødselstal.

De højere fødselstal i Norden kan mest oplagt forklares med udbuddet af børneinstitutioner, så både far og mor kan gå på arbejde. Imidlertid er der i de senere år sket drastiske fald i de øvrige nordiske lande.

I 2010 var antal børn per kvinde i henholdsvis Island, Norge, Sverige og Finland: 2,2, 1,95, 1,89 og 1,87. Men fra omkring 2010 er der sket pludselige fald i alle disse lande. Der var ganske vist et lille bip opad i alle landene i 2021, hvilket muligvis skyldes corona-epidemien, hvor folk var mere tvunget til at blive hjemme. Men i 2022 fortsatte faldet nedad. Fødselstallene lød: Island 1,59, Norge 1,41, Sverige 1,52 og Finland 1,32. I Sverige og Finland var fødselstallene endda lidt lavere for personer af etnisk svensk/finsk oprindelse. Altså ganske voldsomme og pludselige fald i løbet af de blot 12 år fra 2010 til 2022.

Ingen eksperter har tilsyneladende været i stand til at forklare disse fald, men vi konstaterer, at der er et tidsmæssigt sammenfald med indførelsen af lang øremærket barsel til mænd. Tydeligst i Finland, hvor lang øremærket barsel til mænd blev indført i 2010. Netop fra det år begyndte fødselstallene at falde. Også i de øvrige nordiske lande skete der forøgelse af den øremærkede barsel til mænd omkring det tidspunkt.

Vi har tidligere fremført en hypotese om, at der er en sammenhæng mellem lave fødselstal og øremærket barsel til mænd. Vi advarede om, at også i Danmark kunne planerne om at indføre lang øremærket barsel til mænd føre til lavere fødselstal. Der var ellers ikke dengang nogle tegn på, at fødselstallene ville falde hos os.

Danmark var det eneste nordiske land, hvor fødselstallene igennem tiåret efter 2010 lå ret stabilt omkring et gennemsnit på ca. 1,72. Men så blev lang øremærket barsel til mænd indført i august 2022.

Hvis vores hypotese holder stik, så skulle det slå igennem første gang i året 2022. Nu er fødselstallene fra 2022 offentliggjort, og de viser et pludseligt, voldsomt fald netop i 2022 ned til 1,55. Faldet synes at fortsætte i 2023. Hvorfor er faldet så drastisk netop nu?

I bogen ”Fakta og myter om kvinder og mænd” er samlet et omfattende arkiv af baggrundsoplysninger, der kan understøtte vores tese om konsekvenserne af tvungen barselsorlov til mænd.

For det første: at fædre tager lang barselsorlov, udgør ikke en sådan aflastning af moderen, at det øger hendes motivation for at føde et barn mere, i hvert fald ikke hvis hun allerede har født to børn. Det viser forskning fra Norge og Sverige. Diverse oplysninger tyder på, at selv om mange mænd gerne vil tage mere barselsorlov, så er mødrene i gennemsnit ikke specielt motiverede for at overlade pasning af den nyfødte til faderen.

I det hele taget gavner det ikke familiens stabilitet, hvis manden påtager sig en stor del af de opgaver, som traditionelt tilfalder kvinden. Omfattende forskning i Norge viser, at hvis manden påtager sig mere end ca. 40 pct. af børnepasningen og arbejdet i husholdningen, så øges risikoen for skilsmisse.

Motivationen for at indføre lang øremærket barsel til mænd er: øget ligestilling. Det er bevisligt sådan, at børnefødsler hæmmer kvinders karriere, men ikke mænds. Derfor et det oplagt at antage, at hvis forældrene deles ligeligt om børnepasningen, får kvinder bedre adgang til en karriere.

Det er bare ikke tilfældet.

Mere barsel til mænd har ikke gavnet kvinders karriere i Norge. Mere barsel til mænd har heller ikke reduceret lønforskellen mellem mænd og kvinder, hverken i Island, Norge eller Danmark. En del tyder på, at for at få familielivet til at fungere skal kvinden have respekt for manden og se op til ham. Det nylige fald i fødselstal i Finland hænger også sammen med, at mænd er blevet dårligere stillet socialt.

Således er flere mænd blevet arbejdsløse og dermed mindre attraktive for kvinder. Som overordnet tendens er det sådan, at hvis manden får en lavere position end kvinden mht. indkomst eller lederstilling, så bliver parrets sexliv dårligere.

Åbenbart er det sådan, at hvis faderen skal gå lang tid hjemme og passe den nyfødte, så bliver hans kone i nogen grad hans arbejdsgiver. Hun vil typisk fortælle ham, om han udfører opgaverne godt nok. Hvis manden er blød og hele tiden retter ind, så bliver hendes respekt for ham mindre.

Det ligger os fjernt at påstå, at lang øremærket barsel til mænd er den eneste årsag til fald i fødselstallene. Der er givetvis mange andre årsager – f.eks. dårligere ernæring, når begge ægtefæller har lang arbejdstid og må nøjes med superforarbejdet mad. Både stress og forurenede fødevarer kan tænkes at påvirke fertiliteten.

Faldende sædkvalitet er et stort problem. Allerede i dag kommer hvert ottende fødte barn i Danmark til verden med fertilitetsbehandling, og regeringens svar på det faldende fødselstal er at øge økonomisk støtte til behandlingen. Men er det ikke et skråplan at bevæge sig ud på, at fødsler i tiltagende grad skal blive til efter omfattende medicinsk behandling og kontrol? Gøder det ikke også jordbunden yderligere for transhumanisme?

Faldende i fødselstal i hele Europa og specielt i de nordiske lande er et meget alvorligt samfundsproblem, som på langt sigt truer fremtiden for hele den europæiske civilisation. Og meget tyder altså på, at der er skabt en ubalance i familierne – med afsæt i en for hård work/life-balance og en ikke-frugtbar forrykning af relationen mellem mand og kvinde.

Den feministiske bevægelse fra 1968 og frem har forsøgt at skabe et mere retfærdigt samfund ud fra tesen om, at mænd og kvinder kan det samme og bør gøre det samme. Bevægelsen ignorerer desværre bevidst de biologiske forskelle mellem mand og kvinde.

Udøver vi ikke rettidig omhu, høster vi, som der bliver sået: De oprindelige europæiske befolkninger og deres kultur vil uddø.

Er det, hvad vi ønsker for vores – alt for få! – børn og børnebørn?