Fodnotepolitikken viser sit gustne ansigt igen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden kunne man i JP læse et debatindlæg, hvor tre personer giver udtryk for, at de ikke ønsker amerikanske atomvåben på dansk jord. De henviser til den nye forsvarsaftale med USA, der tillader amerikanske tropper på dansk jord i fredstid. USA forpligter sig i aftalen til at overholde alle aftaler med den danske regering, herunder hvilke typer af våben de må medbringe.

Men det er ikke nok for de tre. For de stoler ikke på, at USA vil overholde aftalen, og vil have dem til at forpligte sig på ikke at medbringe atomvåben på deres ubåde, fly eller lignende.

De genopliver dermed den vanvittigt skadelige fodnotepolitik fra 1980’erne, som ikke kun førte Danmark på kanten af Nato-udtrædelse, men også som afledt effekt førte til, at ikke kun atomvåben, men også atomkraft siden har været helt udelukket i Danmark. Til stor skade for vores nationale sikkerhed gennem alle årene og vores omstilling til bæredygtig energiforsyning i dag.

Den ene af debattørerne, Steen Folke, var netop under fodnotepolitikken medlem af Folketinget for VS. Det var et marxistisk parti, som bl.a. i de år, hvor Steen Folke var mf’er, lavede en fælleserklæring med det stærkt antisemitiske PLFP om et totalt opgør med staten Israel. Det var også et parti, der havde etablerede kontakter til IRA og sandinisterne i Nicaragua, men som altså ikke ønskede et samarbejde med USA om Danmarks sikkerhed. De ville hellere lytte til Kremls løgne og gøre Norden til en atomvåbenfri zone, selvom Warszawapagten havde planer om at angribe Danmark med atombomber.

En anden medunderskriver er Susanne Possing, der er en af initiativtagerne til “NEJ til oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik”. Hun er sikkert fuld af gode intentioner, men himmelråbende naiv, hvis hun tror, at vores sikkerhed er garanteret ved ensidig nedrustning. Der er jo netop den politik, der har ført til et svagt Danmark og et svagt Nato. Uden atommagten USA som garant for vores og resten af Europas sikkerhed ville vi være prisgivet despoter som Putin og Xi Jinping. Og hun ville hurtigt miste retten til frit at udtale sig kritisk om noget som helst. Prøv at spørg, hvordan friheden har det i Rusland eller Kina.

Det, Danmark har brug for, er et stærkt militær, der på troværdig vis kan indgå i forsvaret af vores fælles værdier i Nato og Europa. Ud over konventionelle kapaciteter bliver Europa også nødt til at opbygge en atomar styrke, som kan afskrække Rusland og Kina, hvis USA en dag bliver træt af at betale for vores sikkerhed. Vi kan ikke blive ved med at forvente, at USA finansierer en atomparaply for os, uden at vi selv vil tage ansvar for vores sikkerhed.

Debattørerne kunne i 1980’erne måske undskylde sig med ungdommens naivitet og uvidenhed om Kremls sande ansigt. Men der er ingen undskyldning for at udvise samme naivitet i dag med den viden, de i kraft af deres høje alder har opnået. Jeg siger ja tak til både atomkraft og til USA’s tilstedeværelse i Danmark. Både med og uden atomvåben. Truslen mod Danmark bliver ikke mindre af, at vi er svage. Tværtimod.