Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Glem nu bare Anker Jørgensen

Hvorfor er det, at så mange socialdemokrater har brug for at pudse Anker Jørgensens glorie?

Flemming BækkeskovCand.polit., Gentofte

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kritisabelt? Ja! Ikke så meget, fordi det er landets nuværende socialdemokratiske statsministers mand, der står for den omtalte TV 2-serie om den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen. Heller ikke, fordi der igen er tale om forsøg på slet skjult socialdemokratisk propaganda – sådan har både DR og TV 2 jo været drejet de eneste tre årtier. Men fordi Anker Jørgensen ikke er værd at bruge pengene på. Anker Jørgensen var både politisk og økonomisk inkompetent, og for mange af os ikke-socialdemokrater er det uforståeligt, at S-profiler i den grad værner om hans minde.

Anker Jørgensen er en i dansk historiesammenhæng helt uinteressant person, hvorfor det er virkeligt underligt, at TV 2 laver en sådan produktion.