Børn og unge skal beskyttes bedre over for aggressiv markedsføring fra influencere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De gamer, lægger makeup, styrketræner, laver sjove sketcher og giver tilmed finansielle råd. Influencere på bl.a. Instagram, Youtube eller Tiktok er for mange en stor kilde til daglig underholdning og inspiration – ikke mindst blandt vores børn og unge.

Men bag det gode og sjove indhold er stærke kommercielle interesser, som influencerne tjener deres penge på. Og alt for ofte er de interesser enten skjulte for forbrugeren eller grundlag for ulovlig og aggressiv markedsføring til børn og unge.

Forbrugerrådet Tænk anmeldte i sidste måned otte af de største influencere, som målretter sig børn og unge, til forbrugerombudsmanden for brud på markedsføringsloven. Efter blot en relativt begrænset gennemgang af de mest populære influenceres opslag fandt man både tilfælde af skjult reklame, uegnet indhold med f.eks. alkohol, aggressiv markedsføring og ulovlig brug af børn i reklame. Så meget tyder på, at det blot er toppen af isbjerget.

Børn og unge følger influencere som den seje eller sjove storebror eller storesøster, og derfor er det ganske alvorligt, når den tillid og fascination bliver misbrugt af både virksomheder, bureauer og influencere til ulovligt at markedsføre produkter.

Vi ved fra adskillige undersøgelser, at børn og unge ikke på samme måde er i stand til at afkode reklamer og kommercielle interesser, og derfor er det så vigtigt, at vi beskytter dem mod manipulation. For det får netop karakter af manipulation, når en influencer inviterer et barn til at tømme en butik for alle dets seje og lækre varer på ét minut, uden at det kommercielle samarbejde, som ligger bag videoen, tydeligt deklareres. Eller når børn bliver presset til hurtigt at købe en influencers merchandise, fordi der kun er fem T-shirts tilbage på lager.

Influencer-markedsføring er i sammenligning med traditionelle reklamekanaler et nyt fænomen, og vi har som samfund endnu ikke fået hånd om regulering af området. Håndhævelsen af reglerne er sparsom, og når der endelig udstedes bøder, er de ofte meget lave.

Men området er stort og voksende. Ifølge det norske medietilsyn er knap halvdelen af alle opslag af influencere reklame, mens næsten hvert femte opslag indeholder skjult reklame. Og der er al grund til at tro, at det ser tilsvarende ud i Danmark.

Derfor har vi brug for, at der bliver strammet op. Først og fremmest bør branchen tage et større ansvar for den påvirkning, den har på forbrugerne – særligt de yngste.

Men vi har også brug for, at myndighedernes håndhævelse bliver mere omfangsrig, og at der er nok ressourcer til at udføre arbejdet. Vi mener desuden, at bøderne skal hæves, så det ikke opleves risikofrit at markedsføre sig ulovligt mod børn og unge.

Der er specielt behov for at sætte ind over for influencere inden for spil- og gaming-verdenen – de såkaldte gamefluencers. Her ser vi nemlig en særlig stor påvirkning af børn og unge, men samtidig minimal eller ingen håndhævelse fra myndighedernes side.

Influencere kan være kilde til god underholdning og udgøre fine fællesskaber for de unge. Men når vi gratis kan forbruge deres indhold, er det, fordi vi er varen i forbrugerforholdet. Og det skal vi som samfund altid være os meget bevidst og indrette os efter, så vores børn og unge ikke bliver reduceret til en nem kilde til god indtjening for en voksende branche af både influencere, deres bureauer og annoncører.