Det klinger hult, når juraprofessor Eva Smith bekymrer sig om børns retssikkerhed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Juraprofessor Eva Smith er ude at rasle med bekymringens sabel, fordi Aarhus har skærpet sin praksis for, hvordan den vil få børn ud af kriminalitet.

Aarhus vil nemlig styrke indsatsen over for en håndfuld ekstremt kriminelle klanfamilier, så børnene passer deres skole og ikke render ude om natten og laver ballade og kriminalitet. Forhold, man allerede med serviceloven kan igangsætte. For gør man ikke noget for de børn, der opvokser i disse kriminelle familier, ja, så behøver man ingen professortitel for at kende den langsigtede konsekvens.

Det er ifølge Eva Smith retssikkerheden, der er tvivlsom, må man forstå. Og at indsatserne skulle begrundes i straf.

Det preller fuldkommen af på hende, at det rent faktisk handler om en bekymring for børnene. Ikke om straf. Den samme argumentation om den manglende retssikkerhed brugte hun ligeledes, da den kriminelle lavalder blev nedsat fra 15 år til 14 år. Og da Ungdomskriminalitetsnævnet blev etableret. Begge blev indført trods Eva Smiths bekymring. Der må være andre jurister her i landet, der vurderede anderledes.

Men Eva Smith pseudobekymrer sig, for kerer hun sig reelt for børnenes retssikkerhed, bør hun gå ind for at fjerne den kriminelle lavalder. For ved at blive stillet for en dommer og der få fremlagt beviser for den påståede kriminalitet er netop det, der sikrer børnenes retssikkerhed. Men er der én, der er voldsom modstander af ovenstående, ja, så er det professor Eva Smith.

Med de tiltag, som Aarhus skærper, ændres retssikkerheden ikke over for unge, som man sanktioner på baggrund af påstået kriminalitet. Det kan f.eks. være anbringelse på en døgninstitution på ubestemt tid udelukkende på baggrund af en mistanke om kriminalitet – ikke på baggrund af reelle beviser. Hvilket menneske kunne tænke sig den retsstilling?

Eva Smith har også en holdning til, hvordan man i al fald pædagogisk ikke skal intervenere i forhold til et barn, der er socialt og kriminalitetsmæssigt udsat. Holdninger, som hun kan udtale sig om som lægmand. Det har ikke noget med jura at gøre, som er hendes egentlige gesjæft.

Eva Smith bliver bakket op af forsker Line Lærche Mørch, og hendes trumfkort er, at det ikke er godt at sætte børn i fængsel.

Må jeg minde den mangeårige forsker om, at man i Danmark ikke sætter børn i fængsel?

Mørck vælger reaktive løsninger ved at foreslå, at man i stedet ser på, hvilke forebyggende indsatser der ikke har været gode nok.

Det er selvfølgelig fint at se på, hvad der ikke har virket, men nu står kommunen med et aktuelt problem, så er det ikke nok at se bagud. Derimod skal man se fremad – og handle. Det er ikke konstruktivt at kritisere uden at have bud på, hvordan problemerne løses med de bundkriminelle familieklaner, hvor kriminaliteten også bliver begået af deres børn på otte år.

Og ja, den slags familier findes her i landet. Jeg har selv mødt flere af dem. En ung, jeg arbejdede med, spurgte mig engang, hvordan han skulle lade være med at være kriminel, da han havde 89 fætre, som han betragtede som sine venner, og derudover 16 onkler, som alle sammen var kriminelle, og at kriminalitet var noget, de hele tiden talte om – og gjorde.

Så er det ikke så nemt, som Eva Smith tidligere har foreslået, at man »taler med barnet og efterfølgende melder ham ind i en fodboldklub«. Tordnende naivt og altså ikke noget, en reel ekspert nogensinde vil foreslå som en løsning.

Vi kan gå nervøst rundt med bekymringerne uden rigtigt at turde at gøre det, der skal til, nemlig at tage alle tænkelige midler i brug. For gør vi ikke det, vil kriminaliteten fortsætte blandt disse familier. Og den nuværende otteårige – der trods alt lige nu begår relativt mild kriminalitet – bliver ældre, og kriminaliteten værre og alvorligere, mens Smith og Mørck bare kritiserer uden at turde foreslå reelle løsninger.