Ikke siden Hitler har antisemitismen været så tydelig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Antisemitisme er ikke et nyt fænomen. Hverken i Danmark eller Europa. Den har eksisteret i århundreder, og efter Hamas’ modbydelige terrorangreb mod Israel den 7. oktober står det helt tydeligt, at hadet mod jøder fortsat er en ulykkelig del af vores hverdag.

Danske jøder oplever at blive chikaneret, når de har kalot på i offentligheden, og børn bliver mødt af hagekors, når de kommer i skole om morgenen. Ifølge Det Jødiske Samfund er der sket en voldsom stigning i indberetninger af antisemitisme i form af blandt andet trusler, hadtale, hærværk og diskrimination. Det er alt sammen noget, som skaber mindelser til en tid, hvor jødehadet var så voldsomt, at det senere skulle skabe grobund for den systematiske udslettelse af 6 mio. jøder. 80 år senere har det jødiske befolkningstal stadig ikke nået samme niveau, som det var før Anden Verdenskrig.

Når danske jøder ser sig nødsaget til at skjule davidsstjernen og tage kalotten af for at kunne gå på gaden uden frygt for tilråb, trusler og overfald, udstiller det alvorlige problemer i vores samfund. Diskrimination og antisemitisme hører ikke hjemme i Danmark.

Danmark er et demokratisk samfund med ytringsfrihed og religionsfrihed. Det skal vi værne om. Der skal være frihed til at mene, hvad man vil. Men som en gammel liberal læresætning lyder, så slutter min frihed der, hvor min nabos starter.

Det er ikke ytringsfrihed at råbe »død over jøder« eller at spytte efter folk på gaden. Antisemitiske handlinger er et forsøg på at underminere danske jøders frihed og tryghed, og det kan vi som samfund ikke acceptere. Vi skal stå fast imod og slå hårdt igen, når vores værdier angribes.

Det er naturligvis ikke kun jøder, der oplever diskrimination, og vi skal selvfølgelig tage alle former for diskrimination alvorligt. Men det er sigende, at den jødiske skole i København er det eneste sted i landet, hvor det er nødvendigt med politibeskyttelse, for at børn kan komme trygt og godt i skole.

Og det er sigende, at det ved den jødiske synagoge i København er nødvendigt med politibeskyttelse for at sikre, at borgere trygt kan udøve deres religion.

Der findes ikke nogen lette løsninger. Ellers havde vi taget dem i brug for længst. Men vi er nødt til at turde tale åbent om problemet og kalde en spade for en spade: De tydeligste og mest voldsomme antisemitiske ytringer kommer lige nu i høj grad fra ikkevestlige indvandrermiljøer, der kalder på islamisk jihad.

Det er folk, der bruger deres kritiske holdninger til Israel til at legitimere deres antisemitiske holdninger til danske jøder. Det hører ingen steder hjemme. Og helt ærligt, så hører sådanne mennesker ikke hjemme her.

For tiden ser vi store demonstrationer, hvor propalæstinensere kalder på Israel og det jødiske folks udslettelse. Det er tankevækkende, at det altovervejende kun er den ene side af debatten, som bidrager til polariseringen herhjemme. Vi ser ikke jøder eller andre pro-israelere brænde flag eller på anden måde opildne til konflikt i Danmark.

Du kan uden problemer gå med et palæstinensisk flag i hånden, men den respekt for ytringsfrihed går tydeligvis ikke den anden vej. Hvis man skulle være i tvivl, så prøv da at gå en tur ned ad Nørrebrogade i København med et israelsk flag i hånden. Men tør du det?

Vi skal trække en tydelig streg i sandet og fordømme alle former for antisemitiske handlinger og signalere klart og tydeligt til det jødiske samfund, at vi står bag dem. Det er ikke danske jøder, der udfordrer sammenhængskraften. Det er antisemitterne.

Og hvis du virkelig mener, at Israel og det jødiske folk skal fjernes fra Jordens overflade ved islamisk jihad, bør du overveje, om det virkelig er i Danmark, du hører hjemme. Vi har i hvert fald svært ved at se, at det skulle være tilfældet.