Kønskvoter – nej tak

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kønskvoter – nej tak. Og da slet ikke begrundet i brugen af èt ord. Marianne Lynghøj, folketingssuppleant for Venstre, skriver i JP 27/11, at der måske alligevel skal være kønskvoter i erhvervslivet, affødt af en kommentar af Peter Warnøe, hvori han omtaler Mia Wagner som »Jordens sødeste pige«.

Jeg må give Marianne Lynghøj, at verden bliver dejlig enkel og let overskuelig, såfremt man selv kan bestemme, hvad andre mener, og tillægge dem de motiver, man måtte ønske. Det bliver det dog ikke nødvendigvis rigtigt af. Hun skriver, at brugen af ordet ”pige” er nedladende for en voksen kvinde og især i en erhvervsmæssig sammenhæng. Med denne tolkning og motivtillæggelse er hun netop med til at fastholde de stereotyper, vi gerne vil bort fra, også i nogle erhvervsmæssige kredse. Der er nemlig ikke noget galt i at være hverken kvinde, mand, pige eller dreng. Ligegyldigt i hvilken sammenhæng man befinder sig.

Selv om jeg ikke er politisk enig med Mia Wagner, er jeg overbevist om, at hun udover at være ”en sød pige” også er ”en dygtig pige” og ”en pige med ben i næsen”.

Og jeg glæder mig til snart at se ”håndboldpigerne” på ”damelandsholdet” ved ”kvindernes EM”. Også når de i en timeout råber til hinanden: ”Kom så, tøser”. Men kvoter – nej tak. Jeg tror på det enkelte individ og dets kompetencer, også pigernes.