Hvordan kunne I gøre det? Og hvordan kan I rumme det?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når krigen i Gaza engang er slut, og samtlige islamiske terrorister elimineret og dræbt, understår der her i Vesten blandt ”the establishment” af nuværende og tidligere opinionsdannere, blandt forskere og politikere, i folket og på folkeskoler et alvorligt moralsk efterspil.

Hvordan kunne I gøre det? Hvorfra genopstod dette jødehad iblandt os? Hvordan kunne I holde med dem, morderne af børn, kvinder, uskyldige civile? Myrdet, blot fordi de var jøder. Hvad fik jer til at male hagekors på væggene i folkeskolen og i byrum? Hvordan kunne I holde med de skyldige og håne ofrene? Hvad er det for et moralsk tomrum, I har bevæget jer ind i?

Demokratierne har været langmodige i årtier. Vesten er velmenende og betaler, selvom mange af dem derude ønsker os døde.

Islamisterne ser den frie debat i Vesten som et tegn på vores svaghed, dekadence og uværdighed. Selve dette at tvivle og nuancere, som er tegn på viden og erfaring, har de ingen respekt for. Mange af dem og deres undersåtter i vores lande styres af magt. Hold kæft eller dø. Skuddrabene i Sverige og terror i Frankrig er to eksempler, parallelsamfund og æresdrab er andre. Den verden kører med deres helt egne regler inde i vores frie demokratier, og vi har fundet os i det i årtier. Heldigvis er mange politikere nu ved at erkende alle de mislykkede projekter og integrationsforsøg. Men vi kommer til at stramme selvforsvaret og beskytte vores demokratier yderligere, før det er for sent.

Hvorfor er jeg bange for fremtiden? Det har især noget at gøre med de moralske skred, vi som gamle demokratier finder os i for at tækkes islam.

Vi har netop oplevet den værste terror imod jøder siden Holocaust, udført af Hamas, som efterfølgende hyldes på mange vestlige universiteter og i demonstrationer. Jøder overalt må nu leve under politibeskyttelse.

I Gilleleje, hvor jeg kommer fra, er vi vist alle jøder. Til de, der ikke aner, hvad jeg taler om, slå op på begrebet ”oktober 1943” og læs historikeren Søren Frandsens nye bog ”Kurs imod friheden” om jødernes flugt over Sundet for 80 år siden, væk fra nazisterne og døden.

I Danmark har vi nultolerance over for jødehad. Folk, der vil udslette et andet folk, har ikke plads her iblandt os. De skal ud. Men ja, vi kan sagtens diskutere det demokratiske Israels fejltagelser, ligesom jeg gerne diskuterer vort eget demokratis fejl og mangler.

Anerkendte forskeres støtte til Hamas. Er det udtryk for lærdom og visdom? Jeg spørger: Hvad er det for en fascination, mange venstreorienterede har af massemordere, kvindeundertrykkere, jødehadere, voldtægtsmænd og småbørnsdræbere?

Palæstinensere. Resistente og tonedøve over for økonomi, demokrati og kvinderettigheder. De har sagt nej til fire for dem meget gunstige fredsforslag siden 1937 (englændernes Peel-kommission) frem til år 2000 med Bill Clinton som moderator og senere igen i 2008. I stedet har de valgt terror som argument og desuden, sammen med deres arabiske brødre, ført tre krige imod Israel, som de alle har tabt med deraf følgende konsekvenser. De vil ikke have 95 pct. De vil have det hele. Israel skal fjernes fra verdenskortet.

Vesten har skylden. Dekolonisér, siger de venstreorienterede. Nej, tværtimod. Det var da bedre, om englænderne vendte tilbage til deres tidligere mandatområde og fik styr på det.

Barnebrude. Inger Støjberg havde ret, men hendes kolleger dømte hende uværdig til at sidde i Folketinget. Jeg tror, at en del af dem har fortrudt, men hidtil har Jante-Danmark straffet dem, der tør sige fra. De nylige afsløringer af, at myndighederne herhjemme har givet kongebrev til over 1.000 mindreårige pigers tvangsgiftemål med ældre arabiske mænd med deraf følgende voldtægter, er chokerende.

Jeg er demokrat. Omend en træt demokrat. En, der er bange. En, der ser vores opsparede demokratiske værdier i fare.