Skærme i skolen er godt. Men ikke hele tiden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

14-årige Alma er et barn af den teknologiske tidsalder. Med sin smartphone som sin tro væbner har hun lært sig selv et utal af ting, som hun aldrig kunne have lært for 20 år siden. Hun kan fortælle indgående om ungekulturer fra den anden side af jordkloden. Hun kan tage billeder og videoer og redigere dem, som var hun professionel. Og hun har fornemmelser for de allermindste sproglige nuancer, der er afgørende for følelsen i en kort tekst.

Men samtidig er der en masse ting, som hendes smartphone aldrig har kunnet lære hende. Alma ved ikke, hvor meget sociale medier er for meget. Alma ved ikke, hvordan hendes smartphone skal gå balancegangen mellem værktøj i skolen og forstyrrelse i klassen. Og hun ved ikke, hvordan hun passer på sig selv, når den til tider modbydelige tone titter frem på Instagram, på Tiktok og på Snapchat. Nok er Almas navn og alder opfundet til lejligheden. Men ude i Danmark er der hundredtusindvis af unge, der står i præcis samme situation som hende.

I Danmark har vi tradition for at gå forrest, når det gælder om at udnytte teknologiens potentiale. Nu er tiden inde til, at vi også går forrest, når det handler om at håndtere bagsiden af den medalje.

De seneste 20 år er der sket en enorm teknologisk udvikling. Mere og mere af samfundet er blevet digitalt, og mobiltelefoner gik fra kun at kunne ringe og sende sms’er til at være en bærbar computer, som vi alle i dag har i lommen eller i hånden. Alle medaljer har dog en bagside, og det samme gælder den teknologiske udvikling. Den seneste tid er der sket en stor udvikling i debatten om skærme. Fra en tidligere ubegrænset teknologioptimisme til, at vi i dag har sat fokus på de negative effekter af uhensigtsmæssig skærmbrug. Negative effekter, der viser sig hos de yngste såvel som de ældste medborgere. Et studie fra Singapore har fundet, at et gennemsnitligt skærmbrug på to timer om dagen for 12-18 mdr. gamle børn påvirkede dem i så stor grad, at de som niårige havde dårligere koncentrationsevne og dårligere kontrol over egen adfærd. Ifølge studiet kan det påvirke skolegang, arbejde og sociale relationer på længere sigt.

Et andet studie fra Australien viste, at brug af computer eller tv i mere end hhv. en og to timer for otte-niårige resulterede i dårligere læse- og regneevner i 10-11-årsalderen end de børn, der ikke havde samme grad af skærmbrug. Zoomer vi ind på Danmark, fremgår det af den internationale læseundersøgelse Pirls 2021, at de danske 4. klasseselevers læsekompetencer i 2021 nåede det laveste niveau, siden Danmark deltog for første gang i 2006.

Ifølge Unesco er et større skærmbrug forbundet med lavere trivsel. Med det in mente er det afgørende for mig, at skolerne klædes på med den nyeste viden om skærmbrug, så de bedst muligt kan håndtere brugen af digitale hjælpemidler i skoletiden.

I dag indgår digitale hjælpemidler i høj grad i undervisningen og nogle steder med stor succes. Dels er konkrete digitale hjælpemidler som ordblindeværktøjer omtvisteligt gode, og dels klæder brugen af digitale medier eleverne på til at bevæge sig rundt i en digital verden. Bl.a. derfor mener jeg – ligesom ministeren – ikke, at et landsdækkende skærmforbud i skolerne er den rigtige vej at gå. Skolerne er trods alt selv bedst til at strukturere undervisningsforløb med eller uden brug af digitale hjælpemidler.

Samtidig er det altså en misforståelse, at man bare skulle kunne fjerne alle skærme fra de danske børn og unge. Et totalforbud af skærme ville derimod gøre de unge en bjørnetjeneste, da de ikke vil få den tilstrækkelige digitale dannelse til at gebærde sig i den verden. De yngre generationer kommer uanset hvad til at blive brugere af de digitale hjælpemidler, men det er væsentligt for deres trivsel og deres kompetencerigdom, at vi sikrer, at de er klædt på til det. Derfor blev Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge og Center for Digital Pædagogik i januar tildelt ca. 50 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen for digital dannelse. Udover at styrke dannelsen af de unges digitale færdsel er det også hensigtsmæssigt, at skolerne individuelt udarbejder regler for brug af skærme i skoletiden.

Jeg vil også gerne slå det fast med syvtommersøm: Skærme i skolerne bør bruges. Men de bør kun bruges, når de fordrer den gode undervisning.

Flere steder i landet spirer gode tiltag for at hjælpe såvel fagprofessionelle som forældre i rammesætningen for børns og unges skærmbrug. For nylig offentliggjorde Børns Vilkår sine anbefalinger. En del af dem lægger vægt på opmærksomheden på børnene i forbindelse med deres brug af skærme, og mit indtryk er, at det netop er opmærksomheden og den sunde fornuft, der skal op af værktøjskassen både i skolerne og i hjemmene. Som Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, sagde til TV 2, er der »(…) en gruppe af forældre, der har givet helt slip, og en anden gruppe har ret firkantede regler. Der er behov for noget at læne sig op ad for forældrene«.

Om man er forælder, lærer eller politiker, skal vi alle reflektere over og tage stilling til skærmbrug for både unge og voksne. Vi skal skabe rammer, som fremmer teknologiens nytte og begrænser dens negative konsekvenser, og det skal vi gøre med afsæt i anbefalinger fra eksperter.

Derfor er jeg stolt af regeringens folkeskoleudspil, hvor vi bl.a. sætter teknologiforståelse på skoleskemaet som valgfag. Det er et skridt på vejen til, at vores tilgang til teknologien endelig bliver tidssvarende til en æra, hvor en telefon er en port til hele verden i stedet for blot at være en bastant klods, der kan ringe ud og sende sms.

Det er tid til, at politikerne, skolerne og ikke mindst forældrene tager mere ansvar. Moderne teknologi har et enormt potentiale, men brugt forkert og i for stort omfang kan skærmbrug for børn og unge hindre læring, og selvom meget er ændret, siden vi alle gik rundt med bastante, primitive Nokia 3310’er i lommen, burde deres rolle i klasseværelset være uændret. Dengang havde man ikke grebet Nokiaen for at ringe til vennerne midt i undervisningen, og i dag bør man ikke gribe smartphonen for at interagere med vennerne på sociale medier.

Der er ingen tvivl om, at den teknologiske udvikling er en gave til folkeskolen, men vi skal altså passe på, at bagsiden af medaljen kommer til at overskygge alle de gode ting, som den teknologiske udvikling bringer med sig. Det kræver egentligt bare, at vi bruger vores sunde fornuft, og hvis brug af smartphones eller andre skærme ikke er undervisningsrelateret, så hører den ikke til i skoletiden.