Stolt, Dybvad? Nej, ondt i maven
Hvad skal jeg med skattelettelser, når jeg ikke kan få mit barn passet inden for normal arbejdstid?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kaare Dybvad udtaler til Jyllands-Posten 30/10, at »er du den forælder, der henter dit barn fem minutter før lukketid? Så vær stolt«.
Denne stolthed må han have forvekslet med ondt i maven. For det er det, børnefamilierne og pædagogerne oplever fem minutter i lukketid.
Jeg har som så mange andre danskere et helt almindeligt liv. Bolig. Partner. Børn. Fritidsaktiviteter. Regninger. Job. Et helt almindeligt liv. Som lærer. I et helt almindeligt liv i Danmark afleverer man børnene i institution og henter dem efter endt arbejde.
Men nu står kommunerne i den situation, de skal spare så meget, at de ser på lukketiderne. I Roskilde, hvor Kaare Dybvad Bek er opstillet, har man allerede sparet på åbningstiden, hvor enkelte institutioner lukker 16.30. Nogen sågar 16.00 allerede.
Skole/børneudvalget har forsøgt at spare andre steder, for det er de presset til at gøre. Men det lykkedes ikke, så man endte med at spare på åbningstiden. I andre kommuner har man sparet på åbningstiden ved, at institutionerne først åbner 6.45 eller sågar 7.00.
Mit helt almindelige lærerliv byder typisk på en arbejdsdag fra 8.00-16.20. Jeg har typisk 25 minutters transport til mit arbejde. Det er her, et helt almindeligt liv bliver et rigtigt svært familieliv. For når man har fri kl. 16.20, og institutionen lukker kl. 16.00, hvad gør man så?
Kaare Dybvad mener, jeg skal være stolt af at hente mit barn i sidste øjeblik. Men ærlig talt, Kaare, så har jeg møgondt i maven over det. For institutionerne er presset. Så presset, at de i perioder er nødt til at appellere til forældrene om at hente tidligere – for de har ikke nok personale.
Hvad gør man så som forældre? Presses endnu en gang af regeringen og beder om syndernes forladelse hos chefen og går tidligere?
Er det virkelig skattelettelserne værd, at min generation af forældre skal presses yderligere?
Der er rigtig mange af os med et helt almindelig arbejde, som ikke kan hente i bare nogenlunde tid. Chefen har ikke muligheden for at sende én tidligere hjem, for han mangler også arbejdskraft.
Ifølge tænketanken DEA er det ikke børnefamilierne, som er på deltid. Om end at det burde være dem, som fik muligheden for at skabe et sundt småbørnsliv. For på nuværende tidspunkt er institutionslivet ikke et sundt sted at være for vores børn.
Så kære Kaare Dybvad, velkommen til min by, Roskilde – hvor stolt er du lige?