Mette Frederiksens nye klæder
Historien om Findsen og Hjort er nærmest en farce. Hvis ikke det var, fordi det var så tragisk at opleve i et land som Danmark.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»”Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. ”Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. ”Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: ”Nu må jeg holde processionen ud.” Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.«
Oplysningerne om et kabelsamarbejde mellem NSA og Danmark kom første gang frem i Snowdens “leaks” i 2013-14. Anden gang, da aviserne skrev om det i 2014. Tredje gang, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 udsendte en pressemeddelelse, og statsministeren hjemsendte ledelsen i FE; officielt var det Trine Bramsen, men den beslutning tager en forsvarsminister ikke selv, slet ikke under Mette Frederiksen. Fjerde gang, da man anholder FE-chefen Lars Findsen for landsforræderi. Femte gang, da man anklagede Claus Hjort Frederiksen for landsforræderi.
Anklageren har forlangt, at sagen skal føres bag lukkede døre, anklagede måtte end ikke læse anklageskriftet. Kafka kunne ikke have gjort det bedre. Nu siger Højesteret så heldigvis (som i ”Kejserens nye klæder”): Der er jo ikke noget hemmeligt i den her sag, det har regering og anklagemyndighed allerede sørget for. At det kan forekomme i et demokrati som det danske, er utroligt. Måske i lande med et mere abstrakt forhold til demokrati, men ikke i Danmark. Måske det havde været anderledes, hvis Mette Frederiksen havde læst danmarksstudier på universitetet i stedet for afrikastudier?
Formanden for Minkkommissionen, der ikke mente, at Mette Frederiksen var skyldig i ret meget, er den samme, som var formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Her holdt man sig til udsagnet fra en whistleblower uden at undersøge hans baggrund eller dagsorden. Den hjemsendte ledelse blev senere pure frikendt af en anden kommission. Personkredsen bag de senere års store skandaler i dansk politik ser ud til at være den samme. Mærkeligt nok.