Er det rimeligt for andre, at gravide skal have otte ugers længere tænkepause?
Provokeret abort er en nyttig ekstra udgift for et presset sygehusvæsen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ida Ehrenreich og Cristen Bill Winum har set sig sure på Anders Vistisen fra DF, fordi han i abortdebatten kalder nogle for et feministisk hylekor. Det er jo heller ikke særligt klogt, men provokation er jo ofte en del af den politiske debat.
Ida Ehrenreich og Cristen Bill Winum argumentere herefter for, at kvinder skal have ret til fri abort efter de nuværende 12 uger. Men de mangler tydeligt faglig viden, når de skriver: »12-ugers grænsen handlede alene om kvindens krop og de sundhedsmæssige aspekter og komplikationer, der kunne opstå – altså nogle komplikationer, vi efter mange års forskning nu kan imødekomme.«
12-ugers grænsen var sat efter, hvad man hurtigt og smertefrit kunne suge ud af et tyndt rør, som man relativt let kunne få op i livmoderen. Nu bruger man stort set medicinsk abort til alle uden bedøvelse, men med smertestillende piller. Komplikationerne på provokeret abort efter 12. uges graviditet er stort set uændrede. Før den nuværende medicin brugte man bl.a. at sprøjte saltvand ind i livmoderhulen. Det slog barnet ihjel og startede veerne.
Så 12-ugers grænsen er ikke længere relevant, men det ændre ikke på, at jo længere gravditeten er henne, jo flere komplikationer er der ved en provokeret abort – både for kvinden og for sygehusvæsenet.
Kvinden kan informeres om komplikationer ved senere provokeret abort og kan så selv tage risikoen på sig, men sygehusvæsenet får en øget udgift med indlæggelse og en eventuel operation ved den senere abort. Det kan så gå ud over syge borgere, der står på venteliste til indlæggelse.
Er det rimeligt, bare for at gravide kan få otte ugers længere betænkningstid til, om de ønsker provokeret abort? Gør der sig særlige forhold gældende, tages der selvfølgelig som nu altid hensyn til det.