Nu skal du få det feministiske hylekor at mærke: Her er sagligheden, Anders Vistisen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Dansk Folkepartis Anders Vistisen agiterede forleden i Information for at få sagligheden ind i abortdebatten. Det efterfølger han dog blot få sætninger efter med ord som »feministisk hylekor«.

Er det sådan, man bringer sagligheden ind i debatten? Det tror vi næppe. Men nu skal hr. Vistisen få det feministiske hylekor at mærke.

Hvis vi skal have en saglig debat, så bliver vi nødt til at holde fast i, hvad abortdebatten handler om. Abort handler præcis om det, som DF’eren ikke ønsker, debatten skal handle om. Han vil langt hellere reducere det til et spørgsmål om etik og etiske dilemmaer, skønt etik aldrig var en faktor, da man for 50 år siden indførte fri abort i Danmark.

Dengang handlede det og 12-ugers grænsen alene om kvindens krop og de sundhedsmæssige aspekter og komplikationer, der kunne opstå. Altså nogle komplikationer, vi efter mange års forskning nu kan imødekomme.

Et andet eksempel på manglende saglighed er misinformation. Den kære politiker får nemlig pointeret, at vi i dag har en abortgrænse ved 12. uge. Dette er ikke korrekt. I Danmark er abortgrænsen ved 22. uge, men mellem uge 12-22 er det ikke længere kvindes eget valg, men en beslutning, der er udliciteret til et regionalt abortråd. Det er netop dét, det »feministiske hylekor« ønsker at gøre op med. Og lige netop derfor handler det faktisk om kvinders ret til egen krop.

Et tredje argument, der fremsættes, handler om hensynet til sundhedspersonalet, som skal udføre aborterne, altså et hensyn, der allerede eksisterer, da danske læger siden 1989 har haft retten til at nægte af medvirke og udføre en abort. Igen et forsøg på at få debatten til at handle om noget, som debatten reelt ikke handler om, og derfor meget vel endnu et eksempel på mangel af den saglighed, Vistisen netop efterspørger.

Argumentet om senaborter er blot patos på speed. Hensynet til fosteret, dets (under-)udviklede organer, begravelsesmulighederne og andre følelsespornoargumenter er at læse, men faktum er, at den nedre grænse for, hvornår et foster er levedygtigt, er ca. 23-24 uger. Vi skal dog helt op over 25-27 uger, før der er en 50 pct. chance for, at barnet overhovedet overlever. Dertil er levedygtighedskriteriet et af de allerfarligste argumenter, vi ser i abortdebatten, da dette potentielt kan betyde, at man på sigt sætter grænsen ned, hvis lægevidenskaben fortsætter med at udvikle sig, som vi som samfund åbenlyst forventer. Om det kan være hensigten for nogle af dem, som fremfører argumentet, skal vi naturligvis ikke kloge os på.

Sidste ”saglige” argument handler om, at ”smagsdommerrådet” – Etisk Råd – skulle være blevet woke, fordi det har den frækhed at anbefale at hæve den frie grænse til 18 uger. Altså til samme niveau, som vores naboland Sverige har haft siden 1975 og stadig langt under Englands grænse på 24 uger.

Grænser ældre end Dansk Folkeparti selv, må vi simpelthen forstå, er woke. Wokeargumentet er ikke nyt, men er i stedet blevet go-to-argumentet, når højrefløjen og andre reaktionære udtaler sig om ting, som ikke lige spiller efter deres pibe. De seneste år har det udviklet sig til, at alt, man er uenig i eller ikke bryder sig om, simpelthen bare er woke. De fleste kan nemlig blive enige om, at det woke der, det er noget braler, og så behøver man jo slet ikke rigtige argumenter.

At man kun kan sælge sine holdninger om abort og dennes grænse ved at gøre brug af misinformation, mavefornemmelser og falske argumenter, er vist en tydelig indikator for, hvor forældede holdningerne er. Måske tror hr. Visitisen, at vælgerne køber hans misinformation. Men vi, som repræsentanter for det feministiske hylekor, vælger at have lidt større tiltro til den almene dansker.