Juniormesterlære er en genistreg, men djævlen ligger i detaljen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark har vi et problem. Folkeskolen er en boglig motorvej til gymnasiet og universitetet, hvor den praktiske læring har trange kår. Regeringen har derfor sat sig for at give elever i udskolingen bedre muligheder for selv at vælge efter interesse. Alle elever, der har interessen og motivationen, vil én eller to dage om ugen kunne bytte nogle af folkeskolens fag ud med timer på en erhvervsskole eller i en virksomhed. Navnet på tilbuddet er juniormesterlære. I JP 14/10 får den idé en bredside af mine kolleger fra DI og Dansk Erhverv. Fra Mikkel Haarder må man forstå, at DI ønsker et loft, så tilbuddet kun skal være en mulighed for de 5 pct. mest »sårbare« elever, og Claus Rosenkrands fra Dansk Erhverv ønsker, at sporet reserveres til »ekstremt skoletrætte« elever.

Det er en farlig vej, de to herrer er på vej ned ad, når de på den måde skaber en fortælling om det praktiske spor som noget, der kun er for såkaldt »sårbare« eller skoletrætte. Det vil yderligere devaluere den status, praktiske uddannelser har i Danmark.

Hos de små og mellemstore virksomheder har vi ja-hatten på. Vi ved, at 150.000 faglærte vil forlade det danske arbejdsmarked uden at blive erstattet frem mod 2035. Derfor skal vi tage modige og visionære beslutninger, og det gør regeringen med dette forslag. Hvis man gør det ordentligt, så har juniormesterlære – på trods af det knapt så mundrette navn – potentiale til at blive en mindre revolution. De op til to ugentlige dage væk fra folkeskolen vil kunne bestå af valgfag på en erhvervsskole eller praktik i en virksomhed. Og mon ikke det går at komme lidt væk fra folkeskolen. En dansk elev går 11.960 timer i folkeskolen, langt flere end i eksempelvis Finland, som ellers er kendt for kvaliteten af folkeskolen.

Lad os i stedetudnytte det potentiale, vi står med. En undersøgelse fra Viveviser, at næsten halvdelen af de unge vil overveje at vælge det praktiske spor. Men det kommer på én betingelse. Man skal stadig kunne komme i gymnasiet, selvom man vælger det praktiske spor. Hvis vi tvinger de unge til at sige nej til gymnasiet, så vil det praktiske spor aldrig blive et attraktivt tilvalg, så selvfølgelig skal unge på det praktiske spor have adgang til gymnasiet på samme vilkår som øvrige elever. Hvorfor skal eleven, der har fået 7 i dansk og matematik og har gået på et praktisk spor med fokus på robotteknologi og programmering, ikke kunne gå direkte videre på htx? Det giver ikke mening i min verden. Så her bør regeringen justere sit forslag.

Det bør ogsåvære muligt at starte allerede i 7. klasse. Her viser evalueringerneaf de hidtidige forsøg med juniormesterlære nemlig, at det er for sent først at starte i 8. klasse. Derfor bør man som forsøg lade erhvervsskoler drive hele udskolingen fra 7. klasse, ligesom de i dag driver 10. klasse i nogle kommuner. 8 af 10 danskerestøtter, at juniormesterlære skal være en ret for alle elever og ikke kun de »ekstremt skoletrætte«, som Dansk Erhverv formulerer det. Jeg håber, at det får regeringen til at holde fast. Derfor har vi følgende opfordring til Christiansborg. Gør juniormesterlære til en mulighed for alle, bevar muligheden for på lige vilkår at søge om optagelse i gymnasiet, lad en stor del af juniormesterlære foregå på en erhvervsskole, og lad juniormesterlære starte allerede fra 7. klasse.