Nu er det på tide at udrydde Hamas
Israel har enhver god grund og ret til at udrydde Hamas. Står vi sammen om at støtte dette, kan freden snart komme igen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
7/10 viste den islamiske terrorbevægelse Hamas sit sande ansigt ved uprovokeret at gå til angreb på alle de israelere, de kunne komme i nærheden af. De gik ikke efter militære mål, men gik i stedet fra dør til dør for at dræbe så mange som muligt, så hurtigt som muligt. Derfor burde det står klart for enhver, at denne organisation skal rives op med rode.
Særligt angrebet på musikfestivalen Supernova ved byen Re’im var grusomt: Festivalen blev omringet af svært bevæbnede Hamas-krigere, der trængte ind og uden varsel skød løs på deltagerne. Biler blev beskudt med granatkastere, så festivalgæsterne blev sprængt i stykker under flugtforsøg. I alt blev omkring 250 festivaldeltagere dræbt, uden god grund.
Det er fuldt forståeligtog korrekt, at Israel reagerer med en krigserklæring, fuld blokade af Gaza og systematiske angreb på alle mål, der tilhører Hamas. Der udmærket vidste, at dets angreb på Israel ville blive gengældt, og at det ville koste mange civile liv. Sådan er islamisk krigsførelse, og sådan har det altid været: Terror er en del af islamisk hellig krig, jihad.
Derfor er det også ganske korrekt, at Danmark holder op med at finansiere Gaza. Vi har i tidens løb givet ganske store støttebeløb til den lille enklave og til PLO (PA) på Vestbredden. Enhver fremtidig støtte må blive betinget af, at indbyggerne i Gaza smider Hamas på porten. Desværre er EU ikke villig til at bakke sin »hårde fordømmelse« af Hamas-angrebet med et stop for støtte.
Til min forbløffelsenægter den palæstinensiske ambassadør i Danmark, Manuel Hassassian, også at fordømme terrorangrebet. Når den officielle palæstinensiske repræsentant i Danmark åbent støtter terrorisme, er det svært at se, hvordan vi skal respektere ham ved at opretholde den diplomatiske forbindelse.
Det er vigtigt at forstå, at det er Hamas (og tilsvarende organisationer), der er problemet. Det bør Israel gøre meget klart over for Gazas beboere og over for alle stater og internationale organisationer. Krigen må have som mål at udrydde denne morderiske organisation. Jo mere vi står sammen om dette mål, desto hurtigere kan krigen og dens rædsler afsluttes.