Mor er en vigtig titel, men måske skulle du så vælge uddannelse efter det

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Isabell Holck. Du har da helt ret i det, du skrev i dit debatindlæg forleden i JP: Det er utroligt vigtigt, at vore børn får en tryg og velstimuleret opvækst. Det kan de få af deres forældre. Og man kan da godt ind imellem blive lidt i tvivl om, hvorvidt det kan lykkes i vore daginstitutioner nu til dags.

Du skriver også, at du hellere vil være noget for nogen – ikke blot være noget. Der undrer det mig så bare, at du ikke søger ind på en uddannelse, hvor det i højere grad kan lade sig gøre. Det er jo de uddannelser, de varme hænder, der skriger på ansøgere, og der er rigeligt med unge, der gerne vil læse statskundskab. Og hvem ved, hvis du f.eks. læser til pædagog, kunne du gå hen og redde dig viden om dit fremtidige favoritjob som mor. Og så er der også altid et job at finde, hvis det nu skulle kikse med at finde en langtidsholdbar ægtefælle, som kan forsørge familien imens. En pædagoguddannelse holdes også bedre ved lige som hjemmegående mor, mens en uddannelse som kandidat i statskundskab godt kunne være spild af samfundets penge.

Som yngre var jeg imod kvoter som værktøj til at opnå ligestilling. 30 år senere må jeg bare erkende, at det nok ikke vil lykkes uden. Og jeg synes, det er vigtigt for nutidens unge (kvinder) at være opmærksomme på, at vi ikke er nået hertil uden kamp – og at det opnåede meget hurtigt kan sættes til igen. Men selvfølgelig skal vi være rummelige nok til, at de, der ønsker det, kan passe deres egne børn, evt. samtidig med at de er dagplejemødre. Og de, der gør det, skal være glade for, at vi har et samfund, hvor det kan lade sig gøre!

Mange hilsner fra en gammel feminist, fra før MeToo blev opfundet.