Vurderingssystem er det rene Kafka

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tendensen er tydelig. Med udgangspunkt i medierne, hvor skatteministeren bemærkelsesværdig rolig i et kafkask univers ikke er færdig med at overraske skatteydere i almindelighed og boligejere i særdeleshed samt professionelle boligkyndige, er verden af lave.

At vågne op til ejendomsvurderinger, man som boligejer ikke forstår, er en ekstrem raritet. Især når vurderinger sendes til boligejere med ministerens fulde viden om fejl in legio. Regeringens ubehag ved endnu en forsinkelse vejede tungere end fejl i hobetal. Hvilket logisk set alligevel resulterer i en forsinkelse for mange. Det er totalt fornuftsstridigt og omkostningstungt. Resignerende sidder Folketingets partier og triller tommelfingre. Alle partierne har lig i lasten, når det gælder Boligforliget 2017.

Den herskende opfattelse af det nye vurderingssystem taler et tydeligt sprog. Bureaukratisk absurd og uigennemsigtigt frarøvende boligejere retten til at klage over vanvittige vurderingsansættelser, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Disse særlige forhold definerer skatteministeren selvfølgelig. Det gælder jo statens sikkerhed. Hårdt kæmpende, men kløgtige Franz Kafka levede ikke forgæves.

For boligejere er det absurd, at det gamle vurderingssystem, dets færre fejl og mangler, ofte kreeret i det politiske miljø på tinge, ufortalt, på intet tidspunkt har været så absurd som Vurderingsstyrelsens nye vurderingssystem.

I det gamle system formåede man glimrende at tage hensyn til planer og fredningsbestemmelser, der kan virke begrænsende på den økonomiske gode anvendelse af ejendommes grundstykker, bebygget eller ej. Og hvorfor algoritmerne bagved Vurderingsportalens lidet overbevisende forklaringer på, hvorfor hr. og fru Jensens vurdering ser ud, som den gør, ikke må kendes af andre end Vurderingsstyrelsen, er en bananrepublik værdig.

Et godt gæt er, at havde Franz Kafka levet i dag, ville han med et snert af humor med udgangspunkt i besynderlige grund- og ejendomsværdier have spekuleret på, hvornår en beskeden hastighedsoverskridelse på 4 km i timen i bykørsel ville føre til konfiskation af delinkventens køretøj på grund af vanvidskørsel. Ikke fordi der havde været tale om konkret vanvidskørsel, men blot fordi vanvidskørsel var en mulighed.

Helledusseda, det er lettere at forstå meningen med livet end meningen med Vurderingsstyrelsens vanvidsvurderinger.