Regeringen er rullet ind i erhvervslivets fejlbehæftede spin

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Dansk Erhverv holdt for nylig årsmøde i Øksnehallen på et bagtæppe af en kampagne om Danmarks mangel på arbejdskraft. »Vi sender flere og flere på tidlig pension,« lød budskabet på en plakat med to seniorer i en swimmingpool, » … mens vi skriger på arbejdskraft.« I en anden kampagnevideo danser en række lalleglade seniorer på en strand og fejrer ”det søde liv” som nedslidte.

Det er helt skørt – for nu ikke at sige dybt arrogant – at velbetalte lobbyister for erhvervslivet stadig dyrker den gamle karikatur om privilegerede seniorer, der læner sig tilbage på statens regning. Men det mest tragiske er, at regeringen har købt ind på erhvervslivets spin om mangel på arbejdskraft, som Dansk Erhverv og Dansk Industri har turneret med i snart et årti.

Over det seneste årti er beskæftigelsen steget med over 350.000 personer, og der er i dag omkring 400.000 udenlandske medarbejdere på danske arbejdspladser. Alligevel må vi politikere forstå, at manglen er akut, og at det hele bryder sammen, hvis vi ikke handler på det.

Som medlem af Folketinget for SF er jeg optaget af, at den danske økonomi er i topform, og flest muligt har et job at stå op til. Det indebærer også gode vilkår for vores erhvervsliv. Lønmodtagere, arbejdsgivere og Christiansborg har en fælles interesse i, at det går godt. Men når erhvervslivets kampagne provokerer mig, så skyldes det, at man tager samfundsøkonomien som gidsel i erhvervslivets lobbyisme for egne, snævre interesser. I sidste ende handler erhvervslivets forslag oftest om, at vi politikere skal lave reformer, der presser lønnen ned. Når man altså skærer det yderste fedtlag af floskler om samfundsansvar fra.

Vi skal have lavere ydelser, så bunden under lønningerne falder. Vi skal have ringere tilbagetrækningsvilkår, så arbejdsudbuddet stiger, og lønnen presses ned. Og vi skal have mere udenlandsk arbejdskraft, så … Ja, det giver sig selv. Denne pointe blev skåret ud i pap, da TV2’s dokumentar om arbejdsvilkårene i restaurationsbranchen rullede over skærmen, mens Dansk Erhverv rullede budskabet om et paradigmeskiftud. Timingen kunne ikke være meget mere komisk.

Den tidligere overvismand Michael Svarer satte nogle rammende ord på situationen i Børsen forleden: »Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft, men det, de måske i virkeligheden mener, er, at de mangler billig arbejdskraft.«

Erhvervslivet peger altidmod Christiansborg, når man vil have bedre rammevilkår. Og med det forstås mere og billigere arbejdskraft. Faktum er bare, at vi som politikere ikke skal lade os bilde ind, at mangel på arbejdskraft er en varig sygdomstilstand, som vi skal løse. Tværtimod er det netop her, at lønnen fungerer som et glimrende redskab til at skabe balance på arbejdsmarkedet. Og det seneste årtis vækst i såvel beskæftigelse som udenlandsk arbejdskraft viser, at der er arbejdskraft til rådighed, når der er gang i hjulene.

Derimod skal vi som politikere arbejde for, at der er tilstrækkelig faglært arbejdskraft, når vi har et politisk ønske om at gå forrest i den grønne omstilling. Og at der er personale nok til vores velfærd, når vi har et ønske om at udvikle og ikke afvikle velfærden. Det er en bunden opgave, som vi skal tage på os, og her sætter jeg pris på erhvervslivets indspil.

Desværre har vi en regering, som blindt har købt ind på erhvervslivets spin og udråbt arbejdsudbud som den nye valuta. Og det er virkelig en skam, for det er ikke til samfundets bedste, men alene erhvervslivets.