HK Handel: Vi nedprioriterer det psykiske slid, selvom det knækker flest
Det er hovedløst, at regeringen ikke interesserer sig mere for, hvad vi skal stille op med alle dem, der knækker psykisk på arbejdsmarkedet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Stress bliver kaldt en folkesygdom. Det forstår man godt, for ifølge Psykiatrifonden medfører stress årligt 1,5 millioner ekstra fraværsdage på det danske arbejdsmarked. Det er både dyrt for samfundet og den enkelte stressramte.
Alligevel udebliver den store politiske indsats mod problemet gang på gang. I stedet er ansvaret som regel overladt til den, der har knækket nakken på grund af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det også bydende nødvendigt, at politikerne kaster et kærkomment blik på den nuværende indsats for at komme stress og det dårlige arbejdsmiljø til livs.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ske. I sidste uge lagde regeringen sin økonomiske kabale på bordet, da de præsenterede sit længe ventede finanslovsudspil. Desværre blev psykisk arbejdsmiljø ikke nævnt ikke med ét ord.
Heller ikke under forårets arbejdsmiljøaftale fyldte det psykiske arbejdsmiljø det store. I stedet blev de fleste af midlerne øremærket indsatser til bekæmpelse af asbest, fysisk nedslidning og forebyggelse af arbejdsulykker. Der kommer ikke meget ammunition ud af det politiske krudtkammer, som kan bruges til at bekæmpe det voksende problem, som stress er.
Hvor er alle de store ambitioner for de ting i arbejdslivet, der knækker flest mennesker? Jeg mener, at vi i en meget, meget nær fremtid bør hæve ambitionsniveauet for et bedre psykisk arbejdsmiljø, så vi kan sætte to fede streger under alvoren ved mistrivsel på arbejdet. I alt for lang tid har et godt arbejdsmiljø kun været lig med et godt fysisk arbejdsmiljø. Det stærke fokus på fysisk arbejdsmiljø har heldigvis resulteret i nogle stærke og absolut nødvendige indgreb. Men det er ikke nok. Det ville klæde politikerne at udvide udsynet og prioritere alle de lønmodtagere, der enten mistrives eller føler sig stressede.
En undersøgelse, som vi i HK Handel har foretaget blandt vores egne medlemmer, viser, at hele 29 pct. oplever, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset i de seneste to uger. Det er blot ét af mange eksempler på, hvordan lønmodtagere hver dag udsættes for et pres, der ikke nødvendigvis kan måles i fysisk belastning, men som på sigt kan få fatale konsekvenser, fordi psyken knækker. Men nogle gange virker det, som om politikerne har glemt, at arbejdet ikke kun kan slide på fysikken. Psyken kan i lige så høj grad blive nedslidt af for mange års overbelastninger med stress, manglende ressourcer og dårlig ledelse. Derfor er det også åbenlyst, at vi skal igangsætte en effektiv indsats hurtigst muligt. Vi har ikke råd til at lade være.