Dansk kød er bedre for den grønne omstilling end udenlandsk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi er mange, som bør spise mere grønt og mindre kød for at være i tråd med kostrådene, men vælg så dansk, når du sætter oksekød eller kalvekød på menuen.

Så enkel er tommelfingerreglen, som vi – af flere grunde, som vi forklarer herunder – gerne vil opfordre danskerne til at leve efter. Det vil nemlig i sig selv kunne sænke klimaaftrykket at vælge dansk i stedet for eksempelvis sydamerikansk kød.

Så sent som i sidste uge kan man ud fra en rapport fra den grønne tænketank Concito konkludere, at klimaaftrykket fra dansk oksekød er lavere end fra oksekød fra Sydamerika. Det er et vigtigt budskab at få frem i debatten.

Al mad har et klimaaftryk, hvad enten det er grøntsager, brød, æbler eller mælk. Det er ingen hemmelighed, at oksekød og kalvekød har et relativt højt klimaaftryk, fordi koen helt naturligt danner metan, når den kører græs, majs og andet foder gennem sine fire maver og fordøjer det. Metanet kommer ud som bøvser eller gennem koens gødning, og der er også drivhusgasser forbundet med at dyrke koens foder.

Men sagen er altså også, at oksekød og kalvekød fra Danmark i gennemsnit har et lavere klimaaftryk end kødet fra Sydamerika. Det skyldes, at der er en enestående cirkularitet om den danske ko: De fleste køer i Danmark har et liv som malkeko, før de bliver til oksekød, og malkekoens kalve bliver til kalvekød. Skind forarbejdes, og gødning og biprodukter recirkuleres til energiproduktion og bidrager dermed med el og varme til danske husstande. Med andre ord skaber den danske ko betydelig værdi gennem hele sin levetid – og bagefter. Og så er der sundheden: Mælk og kød bidrager ernæringsmæssigt med blandt andet protein, calcium, jern og vitamin B12.

Landmænd i Danmark er så gode til at passe køer, at dyrene år for år kvitterer med mere mælk. Derfor har vi i dag langt færre malkekøer i Danmark end for blot fem år siden: I 2018 var der 570.000 malkekøer i Danmark, i dag er der 556.000. Og netop forholdet færre køer, men mere mælk har også betydning for klimaaftrykket, både for mælken og kødet.

Fødevarevirksomheder har konkrete programmer, hvis mål er et lavere klimaaftryk fra både landbruget og forarbejdningen. På gården handler det om at dyrke mest muligt foder selv, spare brændstof, bruge klimaeffektive kvæg-gener m.m. Virksomhederne investerer med klima og bæredygtighed for øje. Processer gentænkes. Solceller sættes op. Der arbejdes med at bruge mindre vand, mindske spild, ændre emballage, erstatte fossil energi.

Disse indsatser – og flere til – vil danske kvæglandmænd og fødevarevirksomheder år for år sænke udledningen af drivhusgasser pr. produceret enhed. Målet er ikke nået, men vi er rigtigt godt i gang.

Hvis vi i Danmark for alvor ønsker at få klimaaftrykket fra vores mad ned, så skal vi starte med en fælles anerkendelse af, at den danske fødevaresektor fremstiller fødevarer af høj kvalitet og med høj fødevaresikkerhed og med et af verdens laveste CO₂e-aftryk. Uden dansk produktion er alternativet lige for: mindre klimaeffektive udenlandske virksomheder, som sælger deres varer i danske kølediske. Så løser vi ingenting. Vi bremser tværtimod det stærke arbejde med grøn omstilling, der er i gang, og det koster gode danske arbejdspladser.

Derfor skal vi gøre det til en fælles mission at skære ned på kødet ved at vælge det udenlandske fra og det danske til – i lidt mindre mængder. Supermarkederne er velkomne på banen gennem et aktivt valg af leverandører. Sådan en ”køb/spis dansk”-klimakampagne vil vi også opfordre til fra myndighedernes side.