Danskerne trænger til at få noget mere at vide om deres egen religion
Vi må fokusere på religionernes indhold, ikke kun måle den energi, hvormed tilhængerne forfægter deres sag, hvor meget eller hvor lidt troende man eventuelt er for tiden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mette Frederiksen udtalte forleden, at hun var medlem af folkekirken, men »jeg er ikke meget troende«. Hvad mon hun mener med det? Socialdemokraten Peter Hummelgaard sagde noget lignende i radioen, at han var medlem af folkekirken, men … Og Margrethe Vestager fra De Radikale sagde engang, at hun troede på Gud et stykke ad vejen.
Hvad ligger der i de forbehold? Kunne de ikke have sagt: ”Jeg er døbt, og det er jeg glad for”, eller: ”Jeg tror på Gud; hvad skulle jeg ellers tro på?”
Vi har for tiden store vanskeligheder med lovgivning i forbindelse med afbrænding af bøger. Det skal jeg ikke tage stilling til her. Men ikke uden grund studser jeg over den iver, man viser for religionskritikken. Næsten som om religionskritikken for længst er blevet den nye religion. Mange kan sikkert huske, at de er blevet undervist i Marx, Freud og Nietzsche og deres kritik af religion siden 1970’erne, hvor Ritt Bjerregaard meldte rent ud, at det var hønisser det hele. Er det virkelig det teologiske plan, vi ønsker at drøfte religiøse emner på? Stikker overfladiskheden dybere? Vi tror på tvivlen, men hvad er det, vi tvivler på?
Er det i dag ikke netop religionsoplysning, vi trænger til. Oplysning om vor egen religion: kristendommen og oplysning om islam og andre religioner og spirituelle retninger. Hvad er der af teologiske forskelle og ligheder.
Vi mangler forståelse for og anerkendelse af teologi og måden at tænke teologisk på – såmænd tit også inden for folkekirken. Det er ikke et fedt og overtro og følelser det hele. Der er forskelle og uenigheder, der må frem i lyset, inden vi dæmoniserer hinanden eller bare forbigår hinanden i tavshed. Vi må fokusere på religionernes indhold, ikke kun måle den energi, hvormed tilhængerne forfægter deres sag, hvor meget eller hvor lidt troende man eventuelt er for tiden ”i en skala fra 1 til 10”. Vi skal ikke gå rundt og tage den religiøse temperatur hos hinanden, men prøve at formulere, hvad vi dybest set tror på hinsides alverdens forsimplede spørgeundersøgelser.